Hvis disse vægge kunne tale
Da Søetatens Pigeskole for 160 år siden blev opført i det indre København, tæt ved Søværnets aktiviteter på Holmen og Nyboder, fremstod skolens store højloftede aula i blank mur: Mønstermuring med formsten i smukt changerende brunlige og grålige farver.
Den blanke mur var blot et af de virkemidler, som arkitekt Bernhard Seidelin tog i brug, da han i 1858 skabte en helstøbt og indbydende ramme om skolegangen for søetatens pigebørn. Andre virkemidler var ensartede murflader og rytmiske facadeinddelinger med rundbue-vinduer samt et indre prydet af kupler i blank mur, smukt og sirligt forarbejdet træværk og fine gipsrelieffer.
Gensyn med gamle sten
Nu er tiden kommet til bygningernes indre, og det betyder, at også den hvide maling, der efterfølgende har dækket murene, ganske forsigtigt fjernes, så de gamle formsten igen bliver synlige. I samme ombæring fjernes også de uensartede gulve, nedhængte lofter, kabelbakker mv., som gennem tiden har fundet vej ind i den statelige bygning i takt med, at de oprindelige store klasseværelser blev opdelt i mindre kontorrum.
- Bygningens indre var med årene blevet et sammensurium af forskellige former for gulvbelægning, gipsplader, forskellige type af maling og en skønsom blanding af de farver, som er blevet tilføjet i nyere tid, fortæller Anders Brüel, Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder, i en pressemeddelelse.
Farver tilpasset nutiden
De kommende farver tager udgangspunkt i de originale farver, som en farvearkæolog har skrabet sig frem til i vægge og træværk. Og der er tale om både brændt terra di sienna, grøn umbra, dodenkopf, engelsk rød og grå.
De farvearkæologiske fund bruges som afsæt - ikke som facit - og altid med en samlet vurdering. Bygningerne skal ikke kun være smukke og historiske; de skal også være anvendelige i en moderne sammenhæng.
- Det skal være en god oplevelse at være i vores huse. I vores valg af byggematerialer og byggemetoder har vi stort fokus på indeklima og sundhed. I dag er der helt anderledes behov og krav til for eksempel lys, akustik og temperatur, end dengang søetatens pigebørn holdt frikvarter i den store aula, eller søværnets kadetter havde fægtetræning, siger Anders Brüel.
Pigeskolens historie
I 1859 tog Marinaministeriet initiativ til at bygge en pigeskole, der skulle løfte undervisning og oplysning for døtrene af flådens ansatte.
Skolen var beregnet til 450 piger i alderen 6 til 14 år, men eksisterede kun i knap 10 år.
Derefter husede ejendommen Søværnets Kadetskole frem til efter 2. verdenskrig.
Sidenhen indtog skiftende ejere de smukke bygninger, men trods flere ind- og udflytninger gennem tiden forblev bygningernes udtryk intakt – lige bortset fra den hvide maling, som allerede havde fundet vej ind i bygningen, da Realdania By & Byg i 2003 købte ejendommen og begyndte på den udvendige restaurering.
I dag er skolen på hjørnet af Borgergade og Gernersgade Bygningskulturens Hus.
