Mangelfuld dokumentation giver driftsfolk hovedpine
I alt for mange år har driftsfolk og Facilities Management-organisationer døjet med bygninger, der er svære at drifte. Problemet i byggeriet er, at vi ikke har en fælles konsensus om, at driften er vigtig.
En undersøgelse, der er gennemført i forbindelse med et ph.d.-studie om driftsvanskeligheder i nybyggeri i et bredt perspektiv, viser, at flertallet af de adspurgte facilities management-folk inden for de seneste fem år har oplevet vanskeligheder ved driften af nybyggeri.
Blandt 35 listede vanskeligheder viser undersøgelsen, at det især er ’mangelfuldt eller svært tilgængeligt drifts- og vedligeholdelsesmateriale’ samt ’tegningsmateriale fra projekt til drift’, som driftsfolk har udfordringer med. 75 procent af driftsfolkene i undersøgelsen svarede, at de i nogen eller i høj grad oplevede den ene eller begge vanskeligheder.
Det ser altså ud til at være problematisk for driftsfolk at få de rette informationer med fra projekt til drift. Konsekvensen er, at vi har bygninger, der er svære at drifte, og at de performer dårligt på energiforbrug, indeklima og praktisk drift. Problemer som beboere og brugere lider under.
Hvis vi rimeligvis antager, at alle os, der er involverede i nybyggeri, det vil sige bygherre, arkitekt, ingeniør, entreprenør og facility management-folk kun kan være interesseret i velfungerende bygninger - hvorfor er det så, at vi alt for ofte ikke kan finde ud det?
Hvor ligger hunden begravet?
Baseret på mange års erfaring som bygherre i det offentlige og rådgiver i Danmarks største facilities management-afdeling, hvor knap 100 kolleger arbejder på et strategisk, taktisk og operationelt niveau med facility management, har jeg en god idé om, hvor vi skal finde kilden til de oplevede vanskeligheder.
Det er primært to forhold, der gør sig gældende:
For det første skal den fremtidige drift indtænkes tidligere og prioriteres højere i byggeprojektets indledende faser. Ved aflevering er det ofte for sent. Det er projektorganisationen, der skal indarbejde kravene og sikre, at de bliver opfyldt, men det er driftsherren, der må leve med problemerne, hvis det ikke sker. God drift er med andre ord et ansvar, som projektorganisationen skal tage på sig i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.
For det andet er det selve kvaliteten af afleveringen. Vores erfaring er, at den svinger voldsomt: Fra utilstrækkelig og stærkt mangelfuld til omfattende og uoverskuelige ringbind med ustruktureret information og digitale versioner, der afleveres på en gammeldags USB-pind.
Digital og brugervenlig aflevering er uden tvivl vejen frem, men det er nok ikke for meget sagt, at entreprenører og rådgivere stadig ikke har øvelse nok i at aflevere digitalt materiale til driften på en god og brugbar måde. Faget og aktørerne mangler digital modenhed, og de savner standarder for brugervenligt og nemt tilgængeligt digitalt materiale, der gør drift og vedligeholdelse lige så nemt som at betjene en smartphone. Der er et stykke vej igen, og det handler i høj grad om kultur og vaner.
Men får vi skabt en sund kultur og gode vaner omkring drift, er det grundlaget for en effektiv, ressourceoptimeret og bæredygtig drift af bygninger til gavn og glæde for beboere, brugere og ejere - og for klimaet.
Artiklen er en del af temaet Debat.
