Materialepyramidens udgangspunkt er ganske enkelt: Den tager producenternes egne data og viser dem på en måde, så man simpelt kan sammenligne den udledning og de miljøpåvirkninger, som ER sket, når vi står med materialet i hånden. Men den skal naturligvis ikke bruges, som en undskyldning for at udelade almindelig logisk og faglig tænkning.

Hvorfor se på materialer?

Valget og mængden af materialer har central rolle i byggeriets grønne omstilling. Globalt står bygge- og anlægssektoren for ca. 39 % af de samlede CO2-udledninger. Tal fra World Green Building Council 2019, viser at her stammer 28 pct. fra drift og 11 % fra byggematerialer. Men ser vi på en dansk kontekst og især nybyggeriet, er forholdet et andet. Her anslås det, at byggeriet i sin samlede levetid, vil have størst CO2-udledning på materialesiden. Velisolerede konstruktioner og en energisammensætning med tiltagende mere vedvarende energikilder, er vigtige grunde hertil. Så det er alfa omega, at vi i byggeriet ser nærmere på byggematerialers miljøpåvirkninger. Det gør mange i bygge- og anlægssektoren i denne tid: Træ og genbrug af materialer er på dagsordenen og LCA vinder frem. Med materialepyramiden forsøger vi at skubbe yderligere til debatten.

Reduktion nu - eller i en tænkt fremtid?

To forhold er vigtige at diskutere, når materialers miljøpåvirkninger skal vurderes: Udledninger NU eller udledninger over tid. Materialepyramiden ser kun på materialers miljøpåvirkninger ved produktion. Altså til de lander på byggepladsen. I DI Bygs debatindlæg af den 5. januar, peger de på at bygningers driftsfase og materialernes levetid er vigtige faktorer i det samlede miljøregnskab og derfor bør medregnes. Men der er mange gode grunde til at fokusere på vigtigheden af byggeprojekters CO2-udledning NU og her:

1. Størstedelen af materialers CO2-belastning sker typisk i produktionen. Selv med alle faser ændrer billedet sig ikke markant. Men der er materialer, som har potentielt høje belastninger ved endt liv - især hvis de afbrændes. Derfor er alle byggeriets faser naturligvis relevante, og vi inviterer gerne til samarbejde, hvis DI Byg vil bidrage til en udvidelse af Materialepyramiden, så også de sene faser kan vises.

2. Klimakrisen kræver reduceret CO2-udledning NU! Derfor er det nødvendigt, straks at reducere de enorme CO2-udledninger vi har i dag, så vi kan handle i overensstemmelse med danske og internationale reduktionsmål. At udlede meget CO2 nu, med argumentet om at "vi afbetaler over tid" idet produktet holder længe, er simpelthen ikke effektivt nok i forhold til behovet for at reducere vores miljøbelastninger nu - ikke om 100 år.

3. Materialers levetid - hvad kan vi regne med? De modeller der regnes ud fra i dag, peger uden tøven 20-50-120 år frem i tiden og må derfor ses som hypotetiske. Når byggeri rives ned, er det sjældent fordi materialerne ikke holder længere. Nedrivning eller renovering er snarere betinget af politik, teknologisk udvikling, økonomi, trends, mv. Så materialers levetid, handler altså om meget andet end materialet selv: At fremskrive materialers levetid i X antal år er derfor svært.

Væk fra vanetænkning

Byggeriet er en gryderet af mange materialer med kort eller lang levetid, som er indbyrdes afhængige og som afgøres af ydre omstændigheder.

Materialepyramiden diskriminerer ikke materialer og giver ikke anbefalinger. Den foreslår ikke mindre brug af nogle materialer eller mere brug af andre. Den forsøger blot at holde et spejl op foran byggeriets leveranceteam; producenter, håndværkere, arkitekter, ingeniører, bygherrer m.fl., for at skubbe til en stillingtagen til materialevalg i forhold til deres klimapåvirkning.

Med Materialepyramiden er det ligesom i Madpyramiden vigtigt at fokusere på grundingredienserne - når vi skal ændre vaner til det bedre. I bygge- og anlægssektoren er det tvingende nødvendigt at den grønne omstilling sker NU. Lad os samarbejde om at imødekomme dette brændende behov.

Læs også: Materialepyramiden har bygningsfejl

Artiklen er en del af temaet Debat.