23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Det lærte 2020 os

Med godt en uge tilbage af 2020 er det også tid til at kigge tilbage på et år, som endte meget anderledes, end mange danskere havde forestillet sig.

Da vi stod på tærsklen til 2020, havde vi hørt om en virus, som hærgede i en række kinesiske byer. Men det var jo langt væk.

Vores virkelighedsopfattelse blev dog hurtigt ændret, da først Italien blev ramt af det første corona-tilfælde, og billederne af lastbiler, som fragtede døde fra hospitaler, fyldte tv-nyheder og aviserne. Og da det første danske tilfælde blev konstateret i slutningen af februar, gik virkeligheden vel for alvor op for os danskere.

Efter en forholdsvis rolig sommer efter nedlukningen i marts står Danmark i dag så med en anden bølge af corona, er i gang med den anden nedlukning og udsigten til en meget anderledes jul. Et helt minkerhverv er slettet fra dansk erhvervsliv, og for mange familier har året budt på arbejdsløshed, sygdom og død som følge af covid-19.

Bygge- og anlægsbranchen har - heldigvis - klaret sig bedre end andre dele af dansk erhvervsliv og er kommet nogenlunde helskindet gennem året. Der har været konkurser undervejs, men under et har virksomhederne klaret sig godt.

Læren af 2020 må vel være, at ingen kan spå om fremtiden, og planer kan hurtigt ændre sig. Det der skulle have været et fremgangsrigt år er blevet det modsatte, og 2021 bliver sikkert lige så uforudsigeligt som 2020.

Men forhåbentlig er dansk erhvervsliv godt rustet til kampen mod coronaen.

Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078