23948sdkhjf

Bortvist leder politianmeldt af vinduesproducent

Det er tre måneder siden, en ledende medarbejder hos Kastrup Vinduet blev bortvist og fyret med øjeblikkelig virkning, efter i flere år at have begået økonomisk svindel for et ”større beløb”.

Skive Folkeblad, der har fulgt sagen, var kort efter bortvisningen i kontakt med den pågældende medarbejder, der dengang håbede på, at der kunne landes et forlig, så vedkommende kunne undgå en politianmeldelse.

Det kommer ikke til at ske, fortæller avisen i dag.

Selvom det ikke skete prompte, er den bortviste medarbejder nemlig nu blevet meldt til politiet.

–  Vi har overladt sagen til politiet, og så må vi afvente, hvad de kommer frem til, siger Jan Larsen, der ifølge avisen ikke har yderligere kommentarer, så længe politiet arbejder med sagen.

Hos Midt- og Vestjyllands politi bekræfter man, at der er modtaget en anmeldelse om økonomisk svindel fra Kastrup Vinduet, men har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Købte selv vinduer til videresalg

I oktober kunne Skive Folkeblad fortælle, at svindlen handlede om, at den pågældende medarbejder selv havde købt vinduer hos Kastrup og derefter solgt dem videre. Det skete blandt andet til en kunde, der troede, at hun handlede med Kastrup Vinduet, men som i stedet for at få en faktura for sit vindueskøb blev bedt om at overføre betalingen til et kontonummer.

Det afviste kunden, og et døgn senere vendte medarbejderen så tilbage med forslag til en anden løsning.

– Vedkommende ringede og sagde, at jeg kunne ringe til en servicemedarbejder hos Kastrup Vinduet, der kunne bekræfte, at alt var, som det skulle være. Jeg tænkte med det samme, at han kunne have overtalt den medarbejder til at sige noget, og der gik det op for mig, at jeg var rodet ind i noget svindel, og det sagde jeg direkte til personen, fortalte kunden i oktober.

En uge senere blev kunden ringet op af virksomheden, der på det tidspunkt havde fået kendskab til sagen ad anden vej.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11