Københavns Kommune: 37,1 millioner bogført på tre fiktive anlægsprojekter
En afdeling i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning har gennem flere år bogført medarbejdertimer på fiktive anlægskonti uden at have haft budget til det. Det meddeler kommunen i en pressemeddelelse.
På tre år er der registreret et underskud på over 37 mio. kr., og beløbet kan stige med yderligere 15 mio. kr. i 2020. Ifølge kommunens kan der være tale om ”besvigelse i form af bevidst fejlinformation i et regnskab.”
– For at undgå at denne slags problemer gentager sig i fremtiden, har jeg krævet en redegørelse om hændelsesforløbet, udtaler Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL), som ikke vil udelukke, at det kan have personaleretlige konsekvenser:
– Når redegørelsen foreligger, må vi se på, hvad den skal have af konsekvenser, tilføjer hun.
37,1 millioner bogført på tre fiktive anlægsprojekter uden bevilling
Når politikerne i Københavns Kommune under de årlige budgetforhandlinger bevilger penge til anlægsprojekter, skal de afsatte midler blandt andet gå til at dække lønnen for de timer, som kommunens projekt- og byggeledere, udbudsjurister og tekniske designere bruger på hvert enkelt projekt.
Administrationsbidraget skal sikre, at forvaltningens interne udgifter relateret til et anlægsprojekt konteres direkte på anlægsbevillingen for det konkrete projekt. Men i forbindelse med en centralisering og professionalisering af forvaltningens økonomistyring er det netop kommet frem, at der gennem 2017, 2018 og 2019 er bogført 37,1 mio. kr. på tre fiktive anlægsprojekter uden bevilling, og dermed er kommunens regler ikke overholdt.
Ved at bogføre forbrug på konti med et negativt budget er udgiften ikke synlig ved almindelig gennemgang, og indtil videre er det ikke til at se, hvilke anlægsprojekter timerne eventuelt skal henføres til. Dermed er proceduren i strid med bevillingsreglerne.
– Alle alarmklokker ringer
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at slå fast, hvad den reelle årsag til ubalancen skyldes.
Forvaltningens nye centrale økonomiafdeling vurderer dog, at udfordringen blandt andet kan hænge sammen med forvaltningens overgang til nyt økonomisystem og implementeringen af en ny tidsregistrering, reduktion af anlægsmåltallet i 2018 samt en manglende løbende tidsregistrering. Alle disse mulige forklaringer skal nu afdækkes med redegørelsen.
– Alle alarmklokker ringer, når der findes fiktive konti uden dækning for millionunderskud, hvor den øverste ledelse ikke har været orienteret om håndteringen, og det kan være med til at skabe mistillid til en forvaltning, som ellers arbejder hårdt i københavnernes tjeneste, siger Ninna Hedeager Olsen.
Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder for at håndtere den økonomiske udfordring med et såkaldt internt lån, der skal afdrages over en årrække, for at undgå drastiske besparelser her og nu.
