LICITATIONEN MENER: Nu skal tyskerne med på idéen om Femern
Af Christian Brahe-Pedersen
Tag bare Storebæltsbroen der blev mødt af omfattende - ikke mindst lokale - protester i Nyborg og Korsør. For hvad skulle man dog med broen, ligesom storebæltsfærgerne og -kaffen jo nærmest var folkeeje.
I dag kan man vel ikke forestille sig dansk infrastruktur uden de to broer og tunnellen over og under Storebælt.
Sådan bliver det forhåbentlig også med Femern-forbindelsen, der i går blev en væsentlig forhindring mindre, da den tyske forvaltningsdomstol i Leipzig afviste alle seks klager - herunder en fra rederiet Scandlines - over den tyske godkendelse af projektet.
Ud fra en dansk synsvinkel havde det fået ret uoverskuelige følger, hvis domstolen havde givet klagerne medhold. For på dansk side er projektet allerede godt i gang med anlægget af en stor arbejdshavn.
Det er godt med arbejdsro til projektet, så entreprenører og Femern-bygherre ved, hvor de står. Ligesom det lokale erhvervsliv på Lolland-Falster og Sydsjælland kan ånde lettet op. Her forventes projektet at skabe vækst og arbejdspladser - både før og efter projektet er færdigt.
Men der forestår en opgave i at få den tyske befolkning med på idéen om en forbindelse over Femern. For umiddelbart har Danmark, der står for en stor del af finansieringen, og vores nordlige nabolande mere brug for forbindelse, end tyskerne har. Ud over at de får nemmere adgang til de danske sommerhuse. Det er lige så meget her, at den store opgave ligger.
Artiklen er en del af temaet Femern.
