23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Pisk og gulerod er en del af løsningen

Danskerne skal skifte fra sort til grøn varme. Det indebærer, at de op mod 240.000 olie- og naturgasfyr, der findes i de danske boliger, skal udskiftes inden 2030 med klimavenlige varmepumper eller tilsluttes fjernvarme, hvilket vil reducere Danmarks CO2-udledning med 700.000 ton.

Det er resultatet af den aftale, som regeringen og en bred kreds af Folketingets partier blev enige om i fredags.

Umiddelbart er det da også den rigtige vej at gå, hvis Danmark for alvor skal reducere sit CO2-forbrug.

Regeringen lægger op til, at boligejerne kan få et tilskud på mellem 20.000 og 30.000 kr. til udskiftning olie- og gasfyret.

Spørgsmålet er jo så om det er nok. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) tror selv, at mange boligejere vil gribe muligheden og dels opnå en stor besparelse i varmeudgifter hver måned, og dels samtidig gøre noget godt for klimaet.

Flere boligejere vil sikkert gøre brug af tilskuddet - både ud fra et økonomisk og et klimamæssigt synspunkt. Men en udskiftning løber nemt op i 100.000 kr. og mange lader derfor være.

Incitamenter er ofte løsningen til at fremme udviklingen. Men ofte skal der mere pisk end gulerod til. Oliefyr er jo allerede blevet forbudt i nybyggerier, men skal målsætningen for alvor rykke noget, kunne man jo gå skridtet videre og bestemme, at et hus ikke må sælges videre, før olie- eller gasfyret er skiftet ud.

Kontroversielt? Ja. Men kan vise sig effektivt.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11