23948sdkhjf

Efter garage-farvel og Rema-goddag: E&P renoverer 173 boliger i Aalborg

Enemærke & Petersen er nu gået i gang med næste fase af renoveringsprojektet for Himmerland Boligforenings afdeling Golfparken med 173 i Aalborg. 

– Første del af renoveringsarbejderne blev indledt i efterårsferien og går alt, som vi har planlagt, er håndværkerne fra entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen A/S, der har renoveringsopgaven, færdige i efteråret 2022, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening i en pressemeddelelse fra den nordjyske boligforening. 

Projektet for afdelingen på Hadsundvej i Aalborg omfatter renovering af facader og vinduespartier i de toetagers blokke med altangange, etablering af nye køkkener i rækkehusene og de toetagers blokke samt renovering af kloaksystemet i terræn langs blokkene. 

Renoveringen er ét element i en plan, der har været nogle år undervejs. 

Farvel til garage og goddag til penge og supermarked 

– I 2018 sagde beboerne med overvældende flertal ja til forslaget om at nedlægge et ældre garageanlæg – og ja til at arealet kunne sælges med henblik på etablering af en dagligvarebutik. Der var tale om en rigtig win-win-win-situation, for samtidig med, at afdelingen slap af med et garageanlæg, som kun få brugte, ville beboerne få en Rema 1000 lige uden for døren – og en del af de penge, der kom ind ved salget, ville gå til renovering af afdelingen, fortæller Ole Nielsen. 

Det har taget længere tid end ventet med politisk behandling af projektoplægget og udarbejdelse af ny lokalplan for området. Nu er alt dog på plads, Rema 1000 åbnede den 22. oktober og Himmerland Boligforening er nu gået i gang med selve renoveringen. 

Golfparken, der har Sohngårdsholmsparken og den gamle golfbane som nærmeste naboer, består af 173 boliger. En del er fireværelses rækkehuse i to plan med egen have, mens andre er etværelses samt to- til treværelses etageboliger med altan eller have. Afdelingen er opført i 1955.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141