Den vellykkede by skal tænkes 100 år frem i tiden

Byplanlæggerens fornemste opgave er at være på forkant. Også i en tid, hvor det går stærkt.

- Det er fint med byer, der har vækst, men der skal ikke være vækst for vækstens skyld. Set fra et byplansperspektiv er det træls, hvis det går for stærkt, og man ikke får tænkt sig om.

Sådan lyder det fra arkitekt, partner og byplanlægger Michael Kruse hos tegnestuen C. F. Møller.

Han peger på urbanisering som en af de helt store megatrends i såvel ind- som udland.

- Stort set alle de forskere, jeg taler med, ser vandringen fra land til by som en af de helt store udfordringer, og det går ikke væk foreløbigt. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi som arkitekter og byplanlæggere, sammen med bygherrer, rådgiverne og politikerne, skal kunne diskutere, hvad vi ønsker, for ambitionsniveauet bør helst række 100 år frem, siger han til Arkbyg.

Byg i kvalitet
Michael Kruse har en fortid som arkitekt hos 3XN, Schmidt Hammer Lassen og David Chipperfiels Architects i London, og gennem årene har han opbygget forståelsen for, hvor afgørende det er at kunne stå ved sig selv som arkitekt - for dermed at sikre et niveau i byggeri og planlægning.

- Vi oplever en tid, hvor brug og smid væk-kulturen accelererer. Og hvor der i forhold til byudvikling kommer potentiel grådighed på banen. Derfor oplever jeg det også som ekstremt positivt, at flere bygherrer vælger at bygge i kvalitet, der kan holde i mere end bare 10-15 år, siger Michael Kruse.

- Ligesom man tidligere lavede gode sociale og almene boliger, bygget med omhu og kvalitet, ser jeg tegn i tiden på, at man stadig kan opføre gode billige boliger, der er lavet så godt, at de bliver ved med at være gode. For der skal være andre grunde til at bygge end profit. Og huse skal kunne andet end at løse et akut boligbehov. Som bygherre og devoloper bør man spørge til byperspektivet: Hvad får andre og byen ud af det, og hvad er gaven til byen?

Tænk 100 år frem
Om de mange nye bydelsområder, der skyder op i især de større byer i disse byer, siger C. F. Møller Arkitekten.

- Man er nødt til at tænke i 100 års-perspektivet, og i fortætning. Altså i noget, der ikke optager masser af areal. De gode byer er som udgangspunkt planlagt for at tilgodese sammenhængskraft og energioptimering, siger Michael Kruse, der som nogle af de nyere projekter har Frederiks Plads i Aarhus, Dalum Papirfabrik i Odense og VIA University Collage Campus Horsens på cv’et. Derudover er han også kendt for Museum of Liverpool (udført for 3XN) og for byudviklingsprojektet Søtorvet i Silkeborg, for bygherre AP Pension, der løber frem til 2024.

Gode eksempler på det bæredygtige, det trafikvenlige og det sociale bydelsprojekt, mener han, er for eksempel forvandlingen af Kings Cross i London, hvor der er tænkt i det lange perspektiv - efter en tumultagtig periode over flere årtier, hvor området, udover at være et trafikknudepunkt, også var et centrum for udbredt kriminalitet og utryghed.

Også Amsterdams store udviklingsprojekt - med syv kunstige øer - er noget, der fungerer rigtig fint, mener han.

- Det er et godt eksempel på etablering af innovative byområder med både egenart og en fin balance imellem infrastruktur og rekreation.

De grønne arealer
For netop de små grønne pusterum er ekstremt vigtige, mener han.

- Vi påvirker naturen og menneskers trivsel i alt det, vi gør. Derfor skal arkitektur, der danner rammerne for samfundet, basere sig på ambitioner om det gode liv. Vi har for eksempel lige vundet "europamesterskabet i offentligt byggeri", med projektet for det nye Miljøministerium i Berlin, fortæller han.

Det bliver ifølge tegnestuen både et lavteknologisk projekt, der igen hylder den naturlige ventilation og et meget grønt og energieffekt byggeri, med megen brug af træ og med ambitioner om at trække grønne omgivelser nærmest ind i stueetage og tagterasser.

Og først og fremmest skal der tænkes i menneskers trivsel, ifølge Michael Kruse.

Det har virksomheden ifølge ham forsøgt med Via University Collage Horsens, der samler 21 uddannelser under samme tag, fra sygeplejersker til konstruktører og ingeniører.

- Arkitekturen kan også være med til at skabe gensidig respekt for andre fagligheder, siger han.

Kan du pege på byudviklinger, der slet ikke virker?
- Jeg kan bestemt pege på mindre vellykkede og mislykkede byudviklinger, men jeg har ikke umiddelbart behov for at udstille en bestemt, blot minde om betydningen af, at man har et kæmpe ansvar for at gøre sit forarbejde grundigt og udvikle en både klar, visionær og robust udviklingsplan, siger Michael Kruse.

- Den skal danne grundlag og efterfølgende skal man holde sig til den - og turde sige til og fra, hvis der af forskellige årsager, som lavkonjunktur/økonomi eller lignende, kommer forslag om at ændre grundlæggende i de vedtagne rammer. Man skal ville det og turde tro på det hele vejen igennem - igen i et 100 års perspektiv. ///

Michael Kruses fire favorit byområder

Venedig, Italien
- Jeg er klar over, at den ikoniske norditalienske by er super oldschool - men jeg betragter den stadig som en at verdens mest visionære byvisioner, naturligvis baseret på datidens innovation og klare bymæssige og arkitektoniske hierakier. Derudover er byen bare fyldt med ypperlig arkitektur.

HafenCity Hamborg, Tyskland
- I den nye havnebydel er der tænkt og løbende fastholdt en klar bymæssig strategi med tydeligt hierarki i både byrum og i arkitektur. Det giver et spillerum, der både er superambitiøst samt ydmygt i forhold at indgå i det større bymæssige og historiske perspektiv og sammenhæng . HafenCity har en rigtig god balance i mellem skalatilpassede bydele i høj materialekvalitet samt plads til maksimal arkitektonisk udfoldelse og volumenmæssig markeringer. Det bedste eksempel på det er den visionære - og på den korte bane vanvittigt dyre - satsning på arkitektonisk excellence i koncerthuset, H. og D.M.s Elbphilharmonie.

Boulogne-Bilancourt/Ile de Seguin i Paris, Frankrig
Som er et nyt bydelsområde er det gennemført udtænkt, og udført med hensyn til vand og grønt i byen. Med et helt system af hævede flader over en grøn bund hvor vandet kan løbe "under byen" - og så en central park som giga-vandreservoir. Boulogne-Bilancourt har et fint hierarki af boulevarder med store grønne udskæringer, traditionalle bygader, og så indre stræder med overvægt af grønt. Dertil kommer spændende forløb gennem gårdrum, som små landskabshaver. Meget inspirerende og forbilledelig som bæredygtig bymæssig strategi, mere end som direkte eksempel på arkitekturen.

Kings Cross, London, England
Udviklingen af KingsCross i London, som jeg mener er et rigtig fint eksempel på, hvordan et tidligere problematisk bymiljø med masser af kriminalitet (crime hot spot i de sene 1980’ere) og vanvittig infrastruktur er blevet transformeret til en både urban/tæt bydel. Nu med blandet nyt og gammelt byggeri og fokus på rekreative rum og nedprioritetinger af bilerne, så der nu er et varieret og levende byliv og opgraderinger af banegårde. Ikke mindst Heatherwicks flotte station. Billede på succces’en er jo blandt andet, at det er her Google bygger deres hovedsæde.