Den svære kunst af bygge en månebase
3
Billeder
Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space: – Vi lærte af Apollo-projektet i 1960’erne, at hvis man sætter sig et mål og afsætter pengene, kan man også opnå det. Men Det Hvide Hus i Washington har kun et otte-årig tidshorisont, højest. Derfor er den politiske vilje til et måneprojekt meget afgørende. (Foto: DTU Space)
Af Peter Kargaard
På forsiden af bygningen er temperaturen plus 140 grader. På bagsiden er den 170 minusgrader.
Men materialerne er der. Månestøv (regolit) kan med teknologi, vi kender i dag, forvandles til et driftssikkert byggemateriale, blandt andet med vand og urinstof som bindemiddel, og materialet kan tilmed printes, så astronauterne ikke behøver tage en murerske og mørtelpistol i handskerne.
- Jeg ved ikke, om det hele bliver printet, men det er en central teknologi, og meningen er jo at spare ressourcer ved ikke at transportere byggematerialer fra jorden, siger Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.
- Månen er et fundamentalt fjendtligt og ubehageligt miljø, med intens stråling og en tyngdekraft, der er en sjettedel af den på jorden. Det kan godt vise sig at blive en udfordring for produktionsholdet. Når man befinder sig i vægtløs tilstand mister man for eksempel muskelmasse. Men det kan også vise sig som en fordel, fordi noget er lettere at håndtere, når det ikke vejer så meget. Men nu er det planen, at de første printere bliver sendt op, så man kan foretage en række test i mindre skala, siger Michael Linden-Vørnle til Arkbyg.
Månelanding 2024
Han fortæller, at Artemis-missionen, som bliver forløberen til byggeriet af de mere permanente baser, vil foregå i flere etaper.
- I 2023 er det planen at flyve rundt om månen, nu igen med astronauter om bord, og i 2024 vil man - efter planen - igen landsætte mennesker på månen. Og når det er sket, kommer de næste Artemis-missioner, hvor man bliver mere ambitiøs med det, som NASA kalder en bæredygtig tilstedeværelse på månen, siger han.
Det betyder, at man på det tidspunkt begynder at forberede mere permanente baser, med bo- og forskningsfaciliteter, til foreløbigt fire astronauter. Alt sammen bygget som dubletter, det vil sige to toiletter, og så videre. For hvis noget går i stykker er hjælpen et stykke vej væk.
- Frem mod slutningen af dette årti vil man begynde at bygge. Og byggeriet skal være i stand til at håndtere de ekstreme forhold, der er. Der er ingen luft, ingen atmosfære og store temperaturvariationer. Og det er ikke kun mellem nat og dag, siger DTU-forskeren.
Hvor solen skinner er der plus 140 grader, hvor der er skygge er der minus 170 grader. Og fordi du ikke har en beskyttende atmosfære bliver du hele tiden ramt af partikelstråling.
- Og i det miljø skal du bygge noget, så det også er sjovt at være på månen. Det vil sige en base, hvor du har det rart. Det med bare at bo i en konservesdåse er ikke sjovt. Det har astronauterne på Den Internationale Rumstation prøvet, nogle af dem op til et år ad gangen. Og det er som at bo på indersiden af en konservesdåse, bare med en masse elektronik, siger Michael Linden-Vørnle.
Ikke benhård deadline
Han fortæller, at også placeringen af basen nærmest er fundet.
- Jeg regner med, at basen vil blive bygget ved månens sydpol, ved et krater hvor solen aldrig kommer ned. Her er der vand i form af is, og det skal man bruge, både til byggeriet og som drikkevand. Det betyder også, at månen kan bruges som tankstation til missioner længere ud i rummet, fortæller han.
Om den fremtidige byggestart siger han, at NASA selv regner med år 2030, "uden at det er en benhård deadline", som han udtrykker det.
- Men hvad der præcis vil stå på det tidspunkt, ved ingen endnu; om det er en fuldt indrettet base til fire astronauter eller et mindre testcenter, det er uklart, siger Michael Linden-Vørnle.
- Dertil kommer en anden afgørende faktor, nemlig hvad der sker i Det Hvide Hus og den velvilje, USAs præsident vil have for projektet. Politik i USA rækker jo ikke ud over to præsidentperioder, og vi oplevede for eksempel, at Obama slagtede George W. Bush’ rumprogram. Så hvis Biden vinder valget og vælger at bruge penge på at afbøde følgerne af corona, kan der gå længere tid, siger han.
Michael Linden-Vørnle tilføjer, at hvis der var noget, vi lærte af Apolloprojektet, var det, at hvis du sætter dig et skarpt mål, og afsætter de nødvendige penge til det, så kan du også opnå målet.
- Hvis vi i morgen besluttede at vi skal have mennesker på månen igen i 2025, ville vi også kunne gøre det, men det er i høj grad et spørgsmål om, hvad en ny præsident siger. ///
Læs mere: BIG vil bygge huse på månen
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
