23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Kommunalpolitikerne "glemmer" vejene og skubber kæmperegning foran sig

Kommunerne bruger flere penge på at bygge skoler, børnehaver og andre bygninger til gavn for borgerne end de bruger på vejene.

Sådan har det været i årevis og det bekræftes af det særudtræk, som DI Dansk Byggeri har gennemført for Licitationen - Byggeriets Dagblad i forbindelse med en ny analyse om kommunernes investeringer. Gennemsnitligt investerede kommunerne 2.920 kr. i bygge og anlæg pr. indbygger i perioden 2017-2019. Og heraf gik blot 698 kr. til området trafik og infrastruktur. Og det forslår ikke.

Selvom det burde være klart for enhver, at der på den måde ombygges et voldsomt investeringsefterslæb, så er dette klarsyn tilsyneladende ikke nået ud til kommunalpolitikerne. Her er der stadig meget mere prestige i at bevilge penge til en ny skole eller plejehjem end at øge vejstandarden. Besynderligt, fordi ordentlige veje jo er afgørende både for fremkommeligheden, sikkerheden og de investeringer, man skubber foran sig.

Asfaltindustrien og DI Dansk Byggeri har i årevis forsøgt at råbe kommunalpolitikerne op. Men det virker tilsyneladende ikke. Politikerne fortsætter med bind for øjnene og forstår ikke, at det år for år bliver dyrere og dyrere at genoprette vejstandarden fremfor for løbende vedligeholdelse og fornuftig forrentning af den kapital, man allerede har bundet i vejene.

Hvis anlægs- og asfaltbranchen spiller kortene rigtigt, så burde det kunne blive et vigtigt emne op til kommunalvalget om et års tid. Men det kan ikke vente så længe!

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125