23948sdkhjf

Midtjysk entreprenør vinder boligentreprise til 132 millioner

Dansk Boligbyg har sat underskrift på en totalentreprise på et projekt med 101 lejeboliger i den nye bydel Høje Taastrup C. Det oplyser entreprenørselskabet på sin hjemmeside. 

De 101 lejeboliger er i gennemsnit 76 kvm. Boligerne fordeles over fire – seks etager med et samlet bebygget areal på 8.400 kvm.  

For entreprenørselskabet har projektet på byggefelt A13 i Høje Taastrup C en totalentreprisesum på 132 mio. kr.  

Arkitekter på projektet er Link Arkitektur, og Oluf Jørgensen A/S er rådgivende ingeniører. 

Bygherre er Core Property Management København. Ejendomsfirmaet købte byggefeltet,  A13, i Høje Taastrup med en byggeret på 8.400 kvm i november sidste år.

Dengang var forventningen, at byggeriet ville gå i gang ved udgangen af 2020. Nu lyder det fra Dansk Boligbyg, at opstart er den 1. februar 2021 med aflevering til bygherren den 2. februar 2023.

I maj 2019 købte Core Property Management også byggefeltet A12 med 10.000 kvm byggeret i Høje Taastrup C.  

Hele området omfatter 25 grunde, der skal bebygges med i alt 116.784 kvm boliger, 107.345 kvm erhverv samt p-hus på 18.500 kvm og offentligt byggeri på 19.450 kvm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11