Indvendigt malerarbejde skal ind i boligjobordningen
Der er ingen tvivl om, at boligjobordningen har været populær blandt danskerne lige siden den blev indført i 2011.
Det betød at brugen faldt fra 578.000 personer i 2015 til 424.000 personer i 2016. Og måske er man ved at gøre samme fejl igen. Fra forskellig side argumenteres der i hvert fald for, at ordningen skal bruges mere aktivt i den grønne omstilling.
Det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet, men for os at se har boligjobordningen et bredere sigte. Allerede i 2016 pegede vi på, at ordningen var med til at reducere omfanget af sort arbejde og gør-det-selv-arbejde.
Mindre udsat for sort arbejde
I Danske Malermestre har vi for eksempel lavet flere undersøgelser blandt medlemmerne, der viser, at ordningen - da den omfattede alt malerarbejde - på det nærmeste fjernede kundernes behov for at få udført sort arbejde. Og for at føje spot til skade, var det netop sådan, at de ydelser, der blev tilbage i ordningen, var mindre udsat for sort arbejde og gør-det-selv-arbejde, end de, der blev taget ud.
Vores erfaringer støttes af en undersøgelse udarbejdet af analysevirksomheden Højbjerre Brauer Schultz i 2017. I undersøgelsen, der blev udarbejdet for Skatteministeriet, evaluerer man erfaringerne med den svenske pendant til boligjobordningen, det såkaldte ROT- og RUT-fradrag.
Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaanalyse med 2.300 deltagere. Erfaringerne er i korte træk, at ordningen mindsker sort arbejde og gør-det-selv-arbejde og desuden øger brugernes arbejdsudbud, fordi de ikke længere skal bruge tid på gør-det-selv-arbejde.
Højere beløbsgrænse
Den svenske ordning minder på mange måder om den danske, omend beløbsgrænserne er en del højere.
Samlet kan en husstand opnå et tilskud på 50.000 svenske kroner, svarende til ca. 35.000 kr.
I Danmark er det tilsvarende beløb ca. 5.600 kr., svarende til skatteværdien af det maksimale fradrag på pt. 18.700 kr. For så vidt angår fradragsværdien i den svenske ordning er den 30 pct. for lønudgifter til håndværkerudgifter (ROT), hvilket svarer til den danske ordning, mens den er 50 pct. for udgifter til hjemmeservice (RUT).
Undersøgelsen viser, at ordningen har en markant betydning for sort arbejde. Ca. 80% svarer, at de har købt mindre sort arbejde (i 2015) pga. ordningen og kun 10% svarer, at de har købt den samme mængde sort arbejde, selvom de havde muligheden for at få tilskud til arbejdet.
Der er desuden 20 pct., der svarer, at de arbejder mere, fordi de har kunnet benytte sig af ordningen og dermed er sluppet for at gøre tingene selv.
Overordnet set er effekten dog ikke så stor. Brugere af ROT-fradraget har i gennemsnit øget deres årlige arbejdstid med 6,6 timer og tilsvarende for brugere af RUT-fradraget.
Mere gør-det-selv
For malerarbejde er der meget markante resultater i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at 40% af malerarbejdet ville være blevet udført som gør-det-selv-arbejde, hvis der ikke havde været fradrag. Gør-det-selv-andelen er markant højere for malerarbejde end for andre typer håndværksarbejde, og det må derfor antages, at betydningen for brugernes arbejdskraftudbud er en del større, hvilket også konkluderes i rapporten.
Hertil kommer, at omkring 10 pct. af malerarbejdet ville være blevet udført som sort arbejde, hvis ikke ordningen havde eksisteret, mens kun 43 pct. ville være blevet udført som hvidt arbejde. Med andre ord ville omkring en femtedel af det professionelt udførte arbejde være blevet udført sort, hvis ikke ordningen havde eksisteret. Og endelig ville 10% af arbejdet slet ikke være blevet udført uden ordningen.
Ikke regulerende instrument
I Danske Malermestre har vi aldrig betragtet boligjobordningen som et konjunkturregulerende instrument, men som et værktøj til at bekæmpe sort arbejde og ineffektivt gør-det-selv-arbejde.
Disse effekter mener vi klart ordningen har, især hvis den målrettes de kendte problemområder, det vil sige der, hvor omfanget af sort arbejde og gør-det-selv-arbejde er størst.
Og det er som bekendt desværre - ud over private serviceydelser - i et meget stort omfang malerarbejde i private husholdninger.
Artiklen er en del af temaet Debat.