23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Uden støttepakker kollapser samfundet - er der en Plan B?

Både Nationalbanken og Finanstilsynet har kigget dybt i krystalkuglen og vurderer, at frygten for en finanskrise i kølvandet på Corona kan afblæses.

Det er selvfølgelig en fantastisk udmelding. Umiddelbart efter nedlukningen af landet i marts måned skælvede nemlig både erhvervslivet og de finansielle markeder af frygt for en voldsom konkursbølge, blodige fald på aktiemarkederne og et lammet boligmarked. Sådan er det som bekendt - og heldigvis - ikke gået.

Det er jo - alt andet lige - lidt af et paradoks, når nu det meste af Europa er orange og at handlen mellem landene er stærkt begrænset. Og på sidelinjen lurer en hård, blød eller decideret slatten Brexit.

Paradokset er dog ikke større, end det i stor udstrækning er de mange milliarder, som de europæiske regeringer har pumpet i omløb, som sikrer virksomheder og arbejdspladser og opretholder en vis efterspørgsel på varer og tjenesteydelser.

Herhjemme stiger boligpriserne ufortrødent og der handles rekordmange boliger og sommerhuse. Samtidig stiger beskæftigelsen i de brancher, som ikke er ramt af Corona-restriktioner. Det gælder blandt andet i byggebranchen.

Det er de mange milliarder, som er sendt i omløb af politikerne, som har reddet samfundsøkonomien fra kollaps.

Vi må derfor håbe, at der er penge nok i kasserne til at holde økonomien flydende indtil vi får bugt med Corona.

Mon der er en Plan B ?

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203