23948sdkhjf

Fleksible adgangssystemer sikrer effektiv vedligehold i højden

Hængende i reb og seler løser Rebteknikeren ApS håndværkeropgaver på mange af landets højeste og mest fremtrædende bygningsværker – en fleksibel arbejdsmetode, der holder udgifterne i bund ved drift og vedligehold i højden.

Høje bygninger, skæv arkitektur, skrøbelig belægning eller vægtbegrænsninger. Rebteknik gør det muligt at bevæge sig frit rundt udenpå og indeni bygninger med problematiske adgangsforhold. Metoden er godkendt af Arbejdstilsynet til arbejde i højden, og de fleste små- og mellemstore opgaver kan løses ved hjælp af rebteknik. Dermed undgår man dyre omkostninger forbundet med traditionelle arbejdsmetoder som stilladser, lifte og gondoler.

Når rebteknik kører på skinner

Det er ikke kun i byggeriets udførelsesfase, at rebteknik er et effektivt og økonomisk
rentabelt alternativ, men også i forbindelse med efterfølgende service og vedligehold. Til at fremme denne proces er Rebteknikeren forhandler og installatør af et nyudviklet skinnesystem, der monteres på bygningen, så erhvervsklatrerne ikke blot kan bevæge sig vertikalt som normalt, men også horisontalt henad bygningsfacaden via såkaldte rollers.

”Systemet giver os endnu større mobilitet, hvilket betyder, at vi kan løse opgaverne hurtigere. Mindre arbejdstid er ensbetydende med lavere udgifter for bygherre, og løsningen sparer også udgiften til gondoler, som generelt er ildeset, fordi de koster mange penge i indkøb, installation, drift og vedligehold. Vores alternativ er derfor blevet mødt med stor begejstring fra de ansvarlige for driften af bygninger, fortæller Jacob Vestervang, adm. direktør hos Rebteknikeren ApS.

Åbner muligheder for arkitekten

Rebteknikeren har allerede installeret det innovative skinnesystem på adskillige prominente byggerier og har en række bestillinger i ordrebogen. Udover de økonomiske besparelser, som løsningen muliggør, betyder fraværet af gondolen, at tagfladen frigøres til andre formål.

”Det er arkitekterne glade for, da det blandt andet giver dem et sted at placere solceller, således bygningen har bedre forudsætninger for at opfylde grønne mål og bæredygtighedscertificeringer,” forklarer Jacob Vestervang om skinnesystemet, der fremstilles i alle farver og kan integreres i facader, lofter og vægge, så det på ingen måde er skæmmende for bygningens æstetik.

Velegnet til indvendigt vedligehold

Skinnesystemet kan eftermonteres, hvis ikke det er tænkt ind i byggeriet fra start, men det mest optimale resultat opnås ved at medtænke løsningen allerede i projekteringsfasen. Det har blandt andet været tilfældet ved en række byggerier i Carlsberg Byen, hvor skinnerne også benyttes til indendørs drift og vedligehold af atrier.

”Hvis man har at gøre med et atrium midt i en bygning, kan det være meget vanskeligt – eller direkte umuligt – at få en lift indenfor. Det er derfor en stor fordel, at man kan udføre vinduespolering, fuge- eller malerarbejde ved at tilgå opgaven oppefra, og vi kommer gerne ud og viser arkitekter, hvordan skinneløsningen kan skræddersys lige netop deres bygning,” forklarer Jacob Vestervang.

Totalleverandør i højden

Indtil videre er skinnesystemet primært blevet installeret på bolig-, erhvervs- og kontorbyggerier i byen, men Jacob Vestervang pointerer, at det med fordel kan anvendes som faldsikringssystem i industrien.

”Med skinnerne skaber vi ikke blot adgangsveje til svært tilgængelige opgaver, men systemet fungerer også som almindelig faldsikring, hvilket kan være nødvendigt i store produktionshaller, på kraftvarmeværker og lignende. Man kan med andre ord betragte os som totalleverandør inden for faldsikring og adgangsveje til erhvervsklatreren,” slutter han.

HER HAR REBTEKNIKEREN ARBEJDET:

Amager Bakke, Amagerværket, Axel Towers, Charlottetårnet, Carlsberg-siloen, Hotel Clarion, Nordbro, Operaen, Rigshospitalet, Tietgenkollegiet, Tivoli Hotel, Vestforbrændingen og Ørestad Gymnasium.

DEM HAR REBTEKNIKEREN SAMARBEJDET MED:

ENTREPRENØRER:
A. Enggaard, Adserballe & Knudsen, ARPE & KJELDSHOLM, CASA, CG Jensen, Elindco, Enemærke & Petersen, Hoffmann, Jorton, Kemp & Lauritzen, KPC, MT Højgaard, NCC og ZÜBLIN.
ARKITEKTER:
ARKITEMA, COBE, KANT og Lundgaard & Tranberg

Læs mere på www.rebteknikeren.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129