Byggepladsen skal være fri for larm og os
Vejdirektoratet, Københavns Kommune og DI Dansk Byggeri baner vejen for grønne byggepladser
Vejdirektoratet og Københavns Kommune viser nu sammen med DI Dansk Byggeri vejen til fossil- og emissionsfrie byggepladser. Det betyder, at man på byggepladserne vil erstatte dieselolie med el og biobrændsel. Et væsentligt bidrag til at reducere udledningen af CO2 og derved bidrage til regeringens og Folketingets mål om at bringe udledningen af drivhusgasser ned med 70 procent i 2030.
Byggepladser fri for larm og os fra dieselmaskiner var en hjørnesten i anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg, og på sigt vil fossil- og emissionsfrie byggepladser kunne spare klimaet for 530.000 ton CO2 om året.
Vejdirektoratet, Københavns Kommune og DI Dansk Byggeri nedsatte i foråret 2020 en arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til, hvordan offentlige bygherrer kan udarbejde krav til fossilfrie byggepladser i udbud af bygge- og anlægsopgaver. Arbejdsgruppens indsats ligger i forlængelse af arbejdet i Klimapartnerskabet for Bygge- og Anlæg og kommer med helt konkrete bud på, hvordan branchen overgår til en fossil- og emissionsfri bygge- og anlægsproduktion.
Den overordnede målsætning for Vejdirektoratet og Københavns kommune er, at der fra 2025 bør stilles krav i alle udbud om, at byggepladser skal være fossilfrie. Det betyder, at:
Alle maskiner, som kan anvende el eller brint som drivmidler, skal gøre det
Alle dieseldrevne maskiner skal anvende biobrændsel i henhold til den nyeste EU-norm og gerne bæredygtighedscertificeret
Arbejdsgruppen anbefaler, at der sker en gradvis indkøring, så antallet af projekter, der udbydes med krav om fossilfri byggeplads, vil være begrænset i starten. Københavns Kommune har allerede haft deres første udbud med kravene. Og det ventes, at Vejdirektoratet vil udbyde projekter i 2021 med samme krav. Frem mod 2025 vil flere og flere udbud blive omfattet af de nye krav.
Arbejdsgruppen har stillet en række konkrete forslag, blandt andet at et projekt ikke bør udbydes delvist fossilfrit. Enten bør bygherren kræve en 100 procent fossilfri byggeplads, eller også skal der ikke stilles krav. Det er samtidig væsentligt, at bygherren sikrer tilstrækkelig forsyning af el, fjernvarme og lignende på byggepladsen, og at der er arealer til rådighed til opladning og depot i nærheden. Derudover skal bygherren kræve, at alle maskiner under 2,5 ton skal anvende emissionsfrie drivmidler, og at maskiner over 2,5 ton skal anvende biobrændsler efter den nyeste EU-norm og gerne bæredygtighedscertificeret.
Det er ikke alene bygherrer og entreprenører, der berøres at forslagene. Kæden af leverandører skal stille maskiner til rådighed, og forsyningsselskaberne skal levere elektricitet og fjernvarme tidligere i processen og i større mængder end hidtil. Hvis de offentlige bygherrer stiller krav, vil der blive skabt et marked, som sikrer, at virksomhederne er trygge ved at investere i de nye maskiner og drivmidler.
Derfor er det både vigtigt og rosværdigt, at to af landets største bygherrer nu går foran og aktivt ind i dialogen om, hvordan kravene kan indarbejdes i udbuddene. Det sikrer, at kravene vil være i overensstemmelse med markedet, og at risiko er fordelt fornuftigt mellem parterne. Samtidig med at bygherrerne ikke ender med at stille krav, der er uforholdsmæssigt dyre at opfylde.
Samarbejdet har vist, at projekterne vil blive mellem to og fem procent dyrere, når man indfører kravene. Det svarer til en skyggepris per sparet ton CO2 på ca. 2.000 kr. eller samme niveau, som har været fremme for en CO2-afgift.
Samarbejdet betyder også, at andre bygherrer, som ønsker at bidrage til den grønne omstilling, frit kan kopiere kravene, og forvente at markedet kan honorere dem. Eller sagt med andre ord, det er et forbilledligt eksempel på, hvordan vi sammen kan lykkes med at gøre den grønne omstilling til en realitet.
Artiklen er en del af temaet Debat.
