23948sdkhjf

CG Jensen sikrer jorden ved 200 lejligheder på Østerbro

Ved Østre Gasværk Teater på Østerbro i København skal CG Jensen i en hovedentreprise udføre spunsarbejder forud for opførelsen af en ny boligbebyggelse med cirka 200 lejelejligheder. 

Det meddeler selskabet. 

NRE Copenhagen har udviklet projektet og står også for opførelsen af byggeriet, der primært kommer til at bestå af ungdomsboliger, men også en del almenboliger. Bebyggelsen bliver i fem til syv etager. 

Byggeleder Palle Kristensen fra Anlæg Vest fortæller, at der er tale om spunsarbejder til en byggegrube beliggende lige ved siden af Østre Gasværk Teater, og at CG Jensens arbejde på stedet starter i uge 42. 

Området omkring det ikoniske Østre Gasværk Teater udvikles i disse år til et nyt bykvarter med blandt andet boliger, skøjtehal og et offentligt grønt område. 

CG Jensens arbejde løber frem til december i år, om planen holder.

Øvesal til Østre Gasværk Teater

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, løftede sløret for købet af nabogrunden ved Østre Gasværk tilbage i maj.

Som en del af købsaftalen opfører NRE Copenhagen og AP Ejendomme en øvesal til Østre Gasværk Teater, der siden 1979 har holdt til i Martin Nyrops ikoniske gasbeholder på Østre Gasværk grunden. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11