23948sdkhjf

Solide fynske forventninger: Enemærke & Petersen åbner i Odense

Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen tager konsekvensen af øget aktivitet på Fyn og åbner nu et nyt kontor på Sverigesgade 26 i Odense. 

- Vi er blevet rigtig godt modtaget på Fyn af både Odense kommune, bygherrer og samarbejdspartnere. Samtidig har vi fået rigtig mange dygtige fynske kollegaer blandt byggeledere og håndværkere, der spiller rigtig godt ind i vores processer og kultur, siger Henrik Mielke, adm. direktør i Enemærke & Petersen, i en pressemeddelelse. 

Og firmaet har solide forventninger til fremtiden på Fyn. 

- Vi har vurderet det fynske marked, og vi kan se, at der er rigtig meget byggeaktivitet inden for områder, hvor vi har kompetencer. Vi mener, vi har en berettigelse til at være her, for vores hjerteland er jo større renoverings- og konverteringsopgaver, men vi har også en rigtig solid nybyg-portefølje for både private og offentlige bygherrer, uddyber direktøren. 

Stor renoveringsopgave som adgangsbillet 

Enemærke & Petersen fik fodfæste på Fyn i slutningen af 2019, hvor Ringsted-entreprenøren underskrev en stor kontrakt med Fyns Almennyttige Boligselskab om at renovere 587 almene boliger i Højstrupparken ved Bolbro i Odense. Ifølge Henrik Mielke har samarbejdet med FAB skabt et fundament for udviklingen af den nye, fynske afdeling: 

- Vi ser mange spændende opgaver i det fynske marked, hvor vores kompetencer kan komme i spil. Som en del af vores nye 2025-strategi har vi nemlig lovet os selv at være til stede i de dele af landet, hvor der et match med vores kernekompetence, siger E&P-direktøren. 

Selvom forventninger er høje, har Enemærke & Petersen også stor respekt for de nye udfordringer på det fynske marked: 

- På konkurrentbilledet kan vi jo godt se, at vi ikke får noget foræret. Der er mange dygtige kon-kollegaer på Fyn, men vi mener, at vi med vores tilgang til samarbejde, samfundsansvar og den grønne omstilling har noget at byde ind med, som gør os konkurrencedygtige, siger Henrik Mielke.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1