23948sdkhjf

Norisol-topchef er ny formand for DI Byg

Ole Sander fra Norisol er valgt som ny formand for DI Byg, der er DI’s branchefællesskab for byggematerialeproducenter og andre leverandører til byggeriet og ikke skal forvekles med DI Dansk Byggeri. Det skete på det konstituerende bestyrelsesmøde efter DI Bygs generalforsamling tirsdag den 22. september 2020, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

- Vi går en spændende tid i møde for DI Byg, hvor vi vil fokusere på at høste potentialet ved at arbejde tættere sammen med DI Dansk Byggeri. Vi har fået helt nye muligheder for at præge udviklingen i branchen og de politiske rammer, nu hvor vi har fået samlet branchen under samme tag, siger den nyvalgte formand for DI Byg og fortsætter:

- Og der er mange vigtige dagsordener, som vi kommer til af tage fat på i forhold til bæredygtighed, samarbejde i branchen og digitalisering – og ikke mindst arbejdet med at gøre byggeriet mere lønsomt. Jeg ser særligt frem til at styrke det tværgående samarbejde og dialogen blandt medlemmerne og blandt alle aktører i byggeriet.

Ole Sander afløser Mogens Nielsen fra Saint-Gobain, som har valgt at udtræde af bestyrelsen. Mogens Nielsen har været formand for DI Byg siden 2008.

- Jeg er stolt over det målrettede og vedholdende arbejde, som vi i DI Byg har sat i gang for at løfte produktiviteten og bæredygtigheden i byggeriet. Det er nogle dagsordener, hvor vi aldrig kan komme helt i mål, men vi er virkeligt nået et langt stykke, siger Mogens Nielsen.

DI Bygs bestyrelse

Nye bestyrelsesmedlemmer

Ved DI Bygs generalforsamling blev følgende valgt ind som nye bestyrelsesmedlemmer:
· Chief Commercial Officer Klavs Eske, Saint-Gobain Denmark
· Adm. direktør Peer Leth, Troldtekt
· Owner & business partner Arne Becker, FB Water

Afgående bestyrelsesmedlemmer

Udover Morgens Nielsen er yderligere to medlemmer udtrådt af DI Bygs bestyrelse. Det drejer sig om Martin Palmkvist tidligere MT Højgaard og Claus Lykke tidligere Primo Danmark.

DI Bygs bestyrelse
• Adm. direktør Ole Sander, Norisol (formand)
• Adm. direktør Mette Brøndum, Lindab
• Bestyrelsesmedlem Andreas Christensen, Egernsund Tegl
• Director, Building Materials, Jens Eg, DAFA
• Senior Vice President, Henrik Frank Nielsen, Rockwool
• Adm. direktør Erik Boyter, WindowMaster International
• Salgsdirektør Tony Nielsen, Danfoss
• Direktør Per Mikael Åkesson, Velux Danmark
• Partner & CEO Ulrik Branner, Genie Belt
• Adm. direktør Gorm Rasmussen, Carl Ras
• Adm. direktør Paul Erik Rask, Nordic Waterproofing
• Adm. direktør Marianne Hemicke Rysgaard, N. H. Hansen
• Chief Commercial Officer Klavs Eske, Saint-Gobain Denmark
• Adm. direktør Peer Leth, Troldtekt
• Owner & business partner Arne Becker, FB Water

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109