23948sdkhjf

Vinduesproducent bortviser chef for svindel

En fyreseddel og en øjeblikkelig bortvisning.

Det blev konsekvensen for en ledende medarbejder ved Kastrup Vinduet i Skive, efter det for nyligt kom frem, at vedkommende gennem flere år har svindlet for det, direktør Jan Larsen betegner som ”et større beløb.”

– Vi havde ikke andet valg end at bortvise ham på grund af økonomisk svindel gennem en årrække, siger direktøren til Skive Folkeblad.

Overfor Wood Supply bekræfter Jan Larsen sagen, men ønsker ikke at kommentere yderligere.

Håber på forlig

Ifølge Skive Folkeblad blev medarbejderne hos Kastrup Vinduet fredag orienteret på et fælles møde, og Jan Larsen fortæller til avisen, at medarbejderen vil blive politianmeldt, hvilket dog endnu ikke er sket.

Skive Folkeblad har været i kontakt med den nu tidligere chef, der håber, at der kan landes et forlig med vinduesproducenten.

- Jeg er meget ked af det, for jeg har lagt meget arbejde og energi i mit arbejde gennem årene. Blandt andet derfor har jeg skrevet til Kastrup Vinduet i håbet om et forlig, da jeg gerne vil lande det på en rolig måde, siger den tidligere medarbejder til avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.212