KLUMMEN: Glem ikke det grønne i den grønne genstart

At benytte Coronakrisen til at gentænke måden vi bygger på, er ikke længere breaking news, og vi kan nærmest ikke åbne et nyhedsmedie uden at støde ind i begreber som ’den grønne omstilling’ eller ’grøn genstart’. Da byggeriet står for op mod 40 pct. af vores samlede CO2-udledning giver det rigtig god mening, at byggesektoren bliver en afgørende del af den grønne genstart og den nødvendige økonomiske genopretning.

Det skorter da heller ikke på politiske initiativer, der på én og samme tid skal nedsætte byggeriets klimapåvirkning og sikre, at de økonomiske hjul ikke går i stå.

Som noget af det første ophævede politikerne anlægsloftet og fremrykkede investeringer i den offentlige bygningsmasse for 2,5 mia. kr. Derudover blev der frigivet 30,2 mia. fra Landsbyggefonden til renovering af landets almene boliger.

Begge initiativer indeholder - potentielt set - grønne elementer, der både imødekommer de økonomiske konsekvenser af Corona-nedlukningen og sikrer mere klimavenligt byggeri.

Men størstedelen af opmærksomheden er rettet mod bygningerne, hvorimod en vigtig erkendelse hen over de seneste måneder har været betydningen af grønne rum i byerne og gevinsterne ved let adgang til rekreative arealer - tæt på vores hjem.

I foråret stod det klart, at vores trivsel og sundhed var på spil, fordi der ikke var plads nok til alle i byernes grønne rum.

Værst så det ud i København, hvor vi husker tv-klip med hundeluftere, der fik bøder for at gå i byparken ved Islands Brygge, og opslagene på Facebook, hvor borgere på Nørrebro efterlyste forslag til grønne pletter, hvor de kunne være udenfor - sammen hver for sig.

Derfor er det afgørende , vi ikke glemmer det grønne i den grønne genstart - forstået som sundere byer med flere og bedre grønne byrum, parker, rekreative friarealer og grønne gader.

FN’s verdensmål nr. 11, Bæredygtige byer og lokalsamfund, præciserer behovet for universel adgang til "inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum". Og verdensmål 15, Livet på land, er et delmål om at sikre biodiversitet og integrere bæredygtighed i national og lokal planlægning.

Så hvorfor ikke tænke mere i helheder, der også kan indfri behovet for sundere byer i forbindelse med genstarten?

Det grønne medvirker til fysisk og psykisk velvære, som rigtig mange under Corona-krisen oplevede som en essentiel værdi, da det indendørs liv føltes klaustrofobisk, da hjemmet både skulle fungere som arbejdsplads, skole, daginstitution og bolig. Gåture i parker og på kirkegårde har formentlig reddet mange mennesker gennem nedlukningen, gjorde det markant lettere at holde den fysiske distance og møde venner, man ikke deler husstand med.

En bredt funderet grøn genstart med flere bytræer og grønne overflader øger ikke alene livskvaliteten. Det gavner også klimaet. På én gang kan vi nedsætte CO2-udslippet, forbedre byklimaet, idet træer opfanger forurenende partikler i luften, og skabe offentlige grønne miljøer, der fremmer social sammenhængskraft og sikrer plads til, at vi kan tage vare på vores sundhed.

Med andre ord er byggeriets grønne omstilling mere end de bygninger, vi lever, lærer og arbejder i.

Når landskabsarkitekter, anlægsgartnere, jordentreprenører og planteskoler bliver inddraget på lige fod med bygningsarkitekter, -ingeniører og entreprenører, tømrere, elektrikere, murere og så videre, kan man for alvor tale om en grøn genstart. En mere inkluderende grøn genstart, der også gavner en bredere del af erhvervet og ikke mindst de trængte borgere i de større byer.

Artiklen er en del af temaet arkbyg.