Hun mærker at det grønne er blevet lettere at sælge
Hun excellerer i det bæredygtige byggeri.
Lone Hedegaard Mortensens metier er bygningers livscyklus, totaløkonomi og miljøpåvirkning. Som rådgiver hos ingeniørvirksomheden Niras kombinerer hun praktisk erfaring fra branchen med flere års opsamlet viden som seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).
På kontoret i Allerød er hendes kalender fyldt godt op. I takt med omverdenens fokus og behov for grønnere løsninger er efterspørgslen på bæredygtighedscertifikater i byggeriet eksploderet.
Blå bog
Hun er civilingeniør, ph.d. fra DTU og har arbejdet med bæredygtigt byggeri siden 2007, først hos Alectia, senere som seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut med kortlægning af bæredygtighed i byggeriet i Danmark.
Lone Hedegaard har desuden erfaring med projektledelse i InnoBYG – Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri, er aktiv i tilpasning af
DGNB-certificeringsordningen til danske forhold, og bidrager i udviklingen af den frivillige bæredygtighedsklasse, som er en del af Bygningsreglementet fra i år.
Og der er nok at rådgive om.
For den ambitiøse bygherre er der nemlig meget at vælge imellem, og det er let at fare vild i junglen af bæredygtige løsninger; som for eksempel den nye frivillige bæredygtighedsklasse.
- Fra at være en add-on på byggeprojekter har mange kunder fået øjnene op for, at bygninger med grønne certifikater sælger. Jeg ser en klar tendens til, at flere foretrækker at købe bygninger, der er bæredygtighedscertificerede, siger hun.
Lone Hedegaard Mortensen fremhæver pensionskasserne som nogle af de kunder, der bygger mere bæredygtigt end tidligere. Andre, som udviklingsselskabet By&Havn, har ligefrem skrevet ind i deres aftalegrundlag, at bygningerne skal være certificerede, når de udstykker jord til byggeri.
Læg egne værdier ind
Overblik over, hvilken bæredygtighedsstrategi man bør prioritere og hvorfor, fylder altså en del i hendes hverdag.
- Certificeringer er dejlig nemt. Det er målbart og dejligt konkret. Men kunden kan lægge sine egne værdier ind i strategien, hvor for eksempel ønsker til branding supplerer certificeringen, for eksempel med fokus på udvalgte FN-verdensmål.
Regeringen har lige lanceret en ny frivillig bæredygtighedsklasse for byggeri med en vejledning på 100 sider. Den skal Lone Hedegaard og hendes rådgiverkollegaer have på rygraden, når de sammen med kunderne tilrettelægger en strategi for byggeprojekter.
I sin tid som forsker hos SBi var hun med til det indledende arbejde forud for den lancerede frivillige bæredygtighedsklasse. Nu skal hun som rådgiver være med til at få den ud over rampen, i forhold til, hvem der er målgruppen, og hvordan de får den oversat til handling.
Bæredygtighed har mange sider
Lone Hedegaard Mortensens interesse for det bæredygtige begyndte tilbage i studietiden med et speciale om bygningsfysik, energi og sunde bygninger.
Den interesse bragte hun ind i sit job-liv og som projektleder. Og har forsøgt at inspirere andre. Eller som hun tidligere har sagt til niras.dk:
- På et af de første møder jeg deltog i, tog jeg en stak post-its og skriveredskaber med. Så gav jeg alle deltagere - inklusive mig selv - den udfordring at skrive navn og eventuelt nummer på alle de FN-Verdensmål, vi kunne huske. Resultatet var ikke overraskende, at ingen var tæt på at kunne huske navn og nummer på 17 mål, måske snarere omkring fem. Det så jeg som et tegn på, at vi skulle prioritere vores indsats.
At tænke langsigtet
Derfor har en stor del af hendes arbejde de sidste år handlet om at gøre målenes betydning klart for både virksomhed og kunder.
- Vi stillede skarpt på nogle af vores kunder: Var de i gang med at se på de 17 mål? Og hvad og hvordan gjorde de? Heldigvis havde mange allerede en holdning til målene. Nogle havde endda opstillet mål og var begyndt at rapportere på, hvor de opfyldte dem. Det virkede som om, der allerede var sat meget i søen. Vi manglede bare den røde tråd for, hvordan vi kan gøre det konkret i forhold til byggeprojekter, siger hun.
Læs mere om den grønne omstilling:
Kan du bygge grønt i London kan du gøre det alle steder
Derfor måtte både hun og rådgivervirksomheden en tur tilbage for at se, hvad der ligger bag bæredygtig udvikling i byggeri.
- Der skal være en ligelig balance mellem miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Og der skal tænkes langsigtet og i et livscyklusperspektiv samt dybere i forhold til lokal, regional og global påvirkning. Og så det skal være dokumenterbart, pointerer hun.
Og tilføjer med passion:
- Vi skal fokusere på hele livscyklussen for byggeriet, når vi skal arbejde med FNs 17 verdensmål, der jo er universelle mål - leave no one behind. Med andre ord er ingen lande i mål, før alle er i mål. Så vi skal alle bidrage, siger hun.
- Vi kan klart rykke os mere, hvis vi fokuserer på de reelle udfordringer i byggeriet. For hvad gør vi med bygge- og anlægsaffald? Der er brugt rigtigt meget energi på at fremstille det, så det skal ikke bare knuses og ende som vejfyld, påpeger Lone Hedegaard.
90 pct. af livet indendøre
For Lone Hedegaard Mortensen er bæredygtigt byggeri nemlig mere end certificeringer:
- Klimaet i Danmark gør, at vi bruger 90 procent af vores liv inde i bygninger. Det er alfa omega for mennesker at have et godt indeklima. Hele pointen med at bygge er, at vi får nogle bygninger, der er sunde og rare at opholde sig i. Det er også bæredygtighed, siger hun. ///
Artiklen er en del af temaet arkbyg.