23948sdkhjf

Bar mark bliver til cirkulær bydel med 550 boliger i Holstebro

Området ved Holstebros gamle landbrugsskole, som i dag ligger hen som en bar mark, skal omdannes til et nyt byudviklingsprojekt, Bakkegårdene, med mere end 550 nye boliger. Ambitionen er desuden at skabe ét af Danmarks første cirkulære boligområder. 

– Med Bakkegårdene er ambitionen at bevise, at vi med gennemtænkt byplanlægning og designtekniske løsninger kan skabe et nyt, stort boligområde, der energi- og ressourcemæssigt kan indgå i sit eget kredsløb, fortæller Mette Geertsen, som er kreativ leder for Byplan i Årstiderne Arkitekter. 

– Vi har arbejdet indgående med den cirkulære tankegang og FN’s verdensmål i projektet for at skabe en bydel, der på alle parametre er så bæredygtig og fremtidssikret som muligt, fortsætter hun. 

Det er Årstiderne Arkitekter og Arkitektfirmaet Bo Christensen, som har udviklet projektet. Når Bakkegårdene står færdigt, vil området brede sig over mere end 45 hektar. 

Et aktiv for kommunens tilflytning
En central del af Bakkegårdene vision er at bidrage til Holstebro Kommunes visioner indenfor bæredygtighed, verdensmål, erhverv og ikke mindst tilflytning ved at give nye befolkningsgrupper og virksomheder et nyt incitament til at flytte mod området. 

Det er planen, at Bakkegårdene skal udvikles i flere etaper. 

Jorden omkring den gamle landbrugsskole ejes i dag af Brunstad Kristen Menighed, som har erhvervet den samlede landbrugsskole på grund af den eksisterende bygningsmasse. Menigheden har derfor bedt projektets rådgivere om at udvikle visionsprojektet for det resterende område. 

– Det planen, at projektet med udvikling af det ”overskydende” jordareal, skal varetages af et kommende projektudviklingsselskab, men vores tanke er også, at der kan åbnes op for at forskellige ejere og aktører kan investere i området, så vi sikrer mangfoldighed – både i beboersammensætning og arkitektur, siger Bo Christensen, indehaver af Arkitektfirmaet Bo Christensen. 

Inspiration - ikke løsningen på verdens udfordringer 
Bakkegårdene vil indarbejde tiltag, der understøtter udvalgte verdensmål med fokus på tre hovedtemaer: Landskab, Ressourcer og Social bæredygtighed.

I projektet styrkes områdets eksisterende natur med fokus på biodiversitet og livskvalitet for områdets beboere. Samtidig indtænkes småskala-fødevareproduktion som en ressource og socialt omdrejningspunkt. Hovedfokus er, at alle tiltag skal spille ind i den cirkulære tankegang og målsætning. 

– Bakkegårdene er ikke en løsning på hverken Danmarks eller verdens udfordringer. Bakkegårdene er et visionsprojekt, som man i fremtiden kan skele til fra nær og fjern, når der skal hentes inspiration for barmarks-projekter og bæredygtig byudvikling, fortæller Bo Christensen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.268