23948sdkhjf

126 private og almene boliger smelter sammen i Sønderborg

Nu starter Hanssen Ejendomme sammen med Boligforeningen B42 opførsel af 126 boliger i Sønderborg med første spadestik den 1. juli.

Det er entreprenørfirmaet Bo Michelsen, der skal stå for opførelsen af byggeriet i totalentreprise, skriver Hanssen Ejendomme i en pressemeddelelse. 

Boligerne varierer mellem forskellige typer af lejligheder og rækkehuse til et ikke nærmere specificeret tre-cifret millionbeløb. 

Én brik på 120.000 kvm fabriksgrund
Byggeriet sker på en grund, hvor JF Fabrikkens tidligere havde til huse, og som nu er under udvikling til en ny bydel. Hansen Ejendomme købte for to år siden de to JF-grunden med et samlet grundareal på 120.451 kvm.

Processen i området er allerede startet med afsætningen af bydelens 16 parcelhuse grunde og med salget af en cirka 7.000 kvm stor grund til Privatskolen Als med henblik på en udvidelse af deres nuværende kapacitet. 

– Vi har sammen med Sønderborg Kommune haft et godt samarbejde omkring udvikling af to nye lokalplaner henholdsvis Linde Alle og Augustenborg Landevej, der skaber mulighed for at være med til at indfri vores og kommunens visioner om at skabe vækst i antallet af arbejdspladser og indbyggere, udtaler adm. direktør Michael Andersen, Hanssen Ejendomme, i pressemeddelelsen. 

Private og offentlige boliger i skøn forening
Boligforeningen B42 har købt 5.000 kvm byggeretter af Hansen Ejendomme, og området bliver dermed en kombination af private og almene boliger. 

- Synergien mellem en privat bygherre og en boligforening har gennem processen bidraget positivt til udviklingen af området. Området som efter opførelsen vil være en kombination af private og almene boliger viser samfundet som det er bedst – der er plads til alle side om side, udtaler adm. direktør Michael Andersen. 

– Vi ønsker at skabe en historie, der ikke er fortalt før og som forhåbentlig vil give genlyd i resten af Danmark, hvad der er muligt i en by af Sønderborgs størrelse både for så vidt angår arkitektur, fællesarealer, bæredygtighed og ikke mindst samarbejdsmodellen mellem det private og almene, tilføjer han. 

Byggeriet vil blive afleveret i etaper igennem 2021 og 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11