Forstaden version 2.0
Gladsaxe har høje ambitioner for byudviklingen, og de skal føres ud i livet med Tina Saaby som ny stadsarkitekt
13
Billeder
– Kommunen har altid haft et ønske om unikke offentlige byggerier i god kvalitet, hvor der hele tiden har været blik for designet. Det er særligt for Gladsaxe Kommune, siger Tina Saaby (t.h.), her sammen med By- og Miljødirektør Maj Green foran rådhuset, der blev tegnet af Vilhelm Lauritzen og indviet i 1937. (Foto: John Ehbrecht)
Hvad kan en vej? Udover at lede trafikken fra sted til sted. Og hvad kan en by? Udover at huse beboere, sørge for job og velfærd.
På landsplan har kun otte kommuner en stadsarkitekt, og Gladsaxe proklamerede da også med stolthed, at den nu havde ansat sin første stadsarkitekt. Man opdagede derefter, at der faktisk havde været en tidligere for omkring 40 år siden, hvilket med al tydelighed understreger, at det ikke er hverdagskost med en stadsarkitekt i små kommuner.
Gladsaxe Kommune
Omkring 70.000 indbyggere
Borgmester er Trine Græse (S) Dækker de gamle landsbyer Bagsværd, Buddinge, Mørkhøj og Gladsaxe, som hver er repræsenteret i byvåbnet med en firkløver. Med ”Gladsaxe Strategien 2018 – 2022” er FN’s Verdensmål kommet med i byudviklingen. Et nyt Bystrategisk Råd med alle byrådets gruppeformænd skal fra 2020 sætte fokus på byudviklingen, arkitekturpolitik og lokalplaner. Kommunen har afsat tre milliarder kroner til byggeri og anlæg de kommende 10 år. Det dækker bl.a. letbanen, det kommende sundhedshus, nye børnehuse og handicapboliger og renovering af folkeskoler. |
- Det er en gave til organisationen. Tina Saaby kommer med en stærk faglighed og bliver en ambassadør for arkitekturen, hvor hun vil understøtte politikernes debatter og visioner og skal samle trådene. Det er et stærkt kort at have på hånden og et signal udadtil om, at vi tager vores byudvikling alvorligt, siger kommunens By- og Miljødirektør, Maj Green, der sammen med Tina Saaby har sagt ja til at fortælle magasinet Arkbyg, hvad en stadsarkitekt kan og skal i Gladsaxe.
Forstadens udfordringer
Som forstadskommune ligner Gladsaxe sine nabokommuner en del, når man ser på det knap 25 kvm store område fra oven.
Her er s-togstationer og veje. Masser af vej, der snor sig som et broderi i et sirligt mønster af villaveje, hovedgader og motorveje, der leder pendlere ud og hjem igen eller helt igennem til og fra København.
- Trafik og veje er klart en udfordring, og med erfaringerne fra København og andre byer i verden kan vi se på, hvordan vi får bedre vilkår for cyklister og fodgængere. For der et stort potentiale i at gøre Gladsaxe til en god fodgængerkommune, mener Tina Saaby.
At binde sammen
Men veje kan mere end bare lægge asfalt til transport.
Otte stadsarkitekter
Otte kommuner har nu en stadsarkitekt:
Aalborg Aarhus Frederiksberg Gladsaxe København Rødovre Vejle Kolding (Kilde: Arkitektforeningen) |
- Jeg vil arbejde for at vejene kommer til bidrage til at binde områderne sammen i stedet for at adskille områderne, siger hun.
Forstæderne er samtidigt presset af de mange tilflyttere til hovedstadsområdet, og Gladsaxe er da også interessant for developere og investorer med byggeplaner.
- Der er et pres på forstæderne for at bygge flere boliger, men her i kommunen har politikerne valgt at tænke sig godt om og stille spørgsmålet: Hvad skal Gladsaxe være, hvad er en by og hvordan bliver vi bedre til at bygge og bruge byen, fortæller Maj Green.
Politik og planer
En af Tina Saabys første opgaver er en ny arkitekturpolitik. Den nuværende er fra 2010, og den høstede endda i 2015 Kulturministeriets Arkitekturpris. Så det er en forvænt kommune.
- Der skal en bred og dyb snak i gang om kommunens identitet, en snak om de fysiske rammer, om procesarbejdet, landskabet og værdierne i det. Der er ikke mange forstæder med de visioner, og jeg kender heller ikke andre med et Bystrategisk Råd. Det er tværpolitisk og meget visionært, siger Tina Saaby.
Tina Saabys blå bog
|
Både borgere og erhvervsliv skal inddrages betydeligt i processen med Tina Saaby for bordenden. Og med et klart mål om at integrere FN’s Verdensmål i sin byudvikling (se også faktaboks) har Gladsaxe taget den store kikkert i brug, når der bliver set ud i fremtiden.
Det er endnu for tidligt for Tina Saaby at sige, hvordan hun kommer til at påvirke kommunens fysiske udtryk. Men hun ved, at hun skal holde godt fast i visionerne, når først et byggeri går i gang.
- Alle forvaltninger har altid fysiske konsekvenser af beslutninger, forklarer Tina Saaby.
- Bare når en cykelsti skal anlægges, skal vi tage stilling til alt fra udseende til beliggenhed, og der er mange parter involveret i den fysiske udformning. Det er ikke stadsarkitekten, der skal bestemme det endelige resultat, men det er mig, der skal sikre, at det arkitekturfagligt giver noget tilbage til byen, siger hun om sin rolle i kommunen.
Nyttig fortid
Det er også her, at hendes otte et halvt år som stadsarkitekt i København kommer hende til gode.
- Byggerier tager lang tid, og der er altid ændringer og uforudsete problemer, hvor jeg skal sikre et øget fokus på at bevare kvaliteten i byggeriet hele vejen.
- Jeg kender branchen og alle processerne, og jeg ved hvordan developere, bygherrer og arkitekter tænker, og jeg kender deres sprog. Og jeg ved, at processerne kan være svære, fordi de går på tværs af mange behov, siger Tina Saaby.
Går vi tilbage til at se Gladsaxe fra oven, så afspejler kortet de mange behov. Borgerne rammer stort set alle indkomstgrupper, og boligområderne dækker alt fra til villaer til rækkehuse og en stor del almene boliger. Dertil kommer erhvervsområder med både Novo Nordisk’s nye strømlinede domicil og et væld af mindre produktionsvirksomheder.
Alle grupper skal favnes af kommunens arkitekturpolitik og af den ambitiøse målsætning om bæredygtig udvikling indenfor job, boliger og velfærd.
De rigtige boliger
- Gladsaxe har virkelig et potentiale som forstad i at bruge byens rum. Og her det også vigtigt at se på, hvordan boligområderne her er anderledes end i København, siger Tina Saaby.
|
Forstadens verdensmål
FNs Verdensmål er omdrejningspunktet for ”Gladsaxestrategien 2018 – 2022”, og det skal kunne mærkes i (by)udviklingen, at alle arbejder ud fra seks udvalgte målsætninger:
- Børn og unge former fremtiden - Attraktiv erhvervsby med jobvækst - Lige muligheder for at lykkes - Grøn og levende by - Sundhed og trivsel hele livet - Klimavenlig by |
Hun lægger vægt på, at der kan være nye måder at planlægge boliger på, så det ikke bare er blokke med seks etager.
Maj Green indskyder, at politikerne også er meget optaget af både at holde fast i, at en tredjedel af boligerne er almene, og i at bygge nyt til flere generationer.
- Der er et ønske om at få de rigtige boliger, som kan tappe ind i den eksisterende by. Målet for succes i Gladsaxe er ikke at få mange nye boliger, men at få de rigtige nye boliger, siger kommunens By- og Miljødirektør.
Følelsen af Gladsaxe
En stor udfordring for kommunens ny stadsarkitekt er, at kommunen faktisk slet ikke er en stad. Eller en by. Reelt er kommunen opstået på ryggen af de fire gamle landsbyer Gladsaxe, Mørkhøj, Buddinge og Bagsværd, som sammen med markudstykningen Søborg stadig kan anses i bydelenes fysiske udtryk.
Så hvordan får man skabt en fælles byudvikling uden én by at tage afsæt i?
Tina Saaby fremhæver, at kommunen som fællestræk har en flot tradition for høj arkitektonisk kvalitet i alt fra rådhuset til boligområder med rækkehuse.
- Den værdi og kvalitet skal vi bestemt bygge videre på, siger hun.
Det er vigtigt at bevare alle bydelenes særkende, fastslår Maj Green, men byudviklingen handler også om de fælles værdier, som opstår af de fysiske forandringer i alt fra grønne områder til vejnettet.
- Vi har et pilotprojekt med klimaveje. Det kan vise, hvad kan betyde for et lokalområde, når noget forsvinder og hvad der så opstår i stedet. Her skal borgerne også kunne opleve fællesskabet og den fælles identitet i for eksempel villaområderne. ///
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
