Arkitekter kommer styrket ud af krisen

Landskabsarkitektur får momentum når corona er drevet over, mener ledelsen hos tegnestuen Sted i København. Firmaet har som lidt af et særsyn ansat nye folk midt under pandemien

- Vi skal have mere sanselige og poetiske byrum. Under coronakrisen har vi kun fået set hinanden gennem skærme. Vi har med andre ord levet i meget sanseløs verden, hvor vi ikke har kunnet mærke, dufte eller knap nok høre noget, fordi folk går dårligt igennem. Så behovet for oplevelser, der stimulerer dine sanser, er blevet meget tydeligt under den her periode.

Sådan lyder det fra arkitekt og stiftende partner Martin Hjerl hos tegnestuen Sted - By & Landskab.

Og den nye erkendelse, født ud af en global pandemi, som i månedsvis også lukkede Danmark ned, giver ham stor optimisme på landskabsarkitekturens vegne.

Måske lidt paradoksalt i en coronakrisetid, hvor projekter udsættes, drosler ned, lukkes; og hvor smalhals og sparetider venter forude.

Det kræver en forklaring. Derfor tog Arkbyg forbi arkitektvirksomhedens nye lokaler på Glasvej i det Københavnske nordvestkvarter for at høre nærmere om det måske lidt overraskende positive syn midt i en krisetid.

- Lige nu oplever vi kun, at projekter bliver udskudt lidt, men vi har ikke oplevet nedgang, og vi er flere mennesker i firmaet end før Danmark lukkede ned 11. marts, siger Martin Hjerl.

Nyeste skud på medarbejderstammen hedder Sofie Yde, der blev ansat midt i krisen. Med otte års erfaring fra Arkitema Architects skal hun hos Sted - By & Landskab arbejde med strategisk byplanlægning og forretningsudvikling. Og som hun siger: - Efter en periode, hvor alle dage og weekender glider sammen, og hvor scenografien er den samme, er der endnu større behov for at møde hinanden. Og det kræver gode uderum.

En knap ressource
Martin Hjerl tilføjer, at det især under denne coronakrise er blevet tydeligt at mødesteder udenfor er en knap ressource. Behov for oplevelser, der stimulerer dine sanser, er simpelt hen blevet større.

- Jeg forudser, at der er positive følger for vores fag, med mere fokus på de gode byrum. Det er blevet tydeligt for enhver, at kvaliteten af byrum skal være god, for man kommer ret hurtigt til at kede sig, hvis det ikke fungerer. Det er vigtigt, at det kan mange ting - at det ikke er "hårdt programmeret", men at der er byrum for de mange og ikke kun for de få. Og selv om det selvfølgelig er en lidt ældre historie, mener jeg, at den øgede digitalisering og vores brug af sociale medier betyder, at vi får endnu større behov for at mødes i virkeligheden. At vi får skabt æstetiske og sanselige byrum. Og vi stiller virkelig høje krav, især fordi digitaliseringen er så massiv. Der kommer en modreaktion, og jo mere vi har hovedet i skærmen, jo større bliver behovet for at komme ud.

Men er der ikke et paradoks i, at byplanlæggere og bygherrer har én ide om et byrum og dets funktion, og at I så påpeger, at det ikke skal blive for fastlåst?

- Jo, og det er en balance, der skal findes, siger Martin Hjerl.

- Men vi må ikke udelukke alt det, der kan ske i fremtiden på et bestemt sted. Derfor skal vi for eksempel tænke i ’bevægelseslandskabet’ mere end en ’legeplads’. At man arbejder med det, så det bliver en mere blandet sag. Og så handler det ekstremt meget om at huske æstetikken; der er jo ikke noget mere deprimerende end et tomt gyngestativ, siger han.

En kejtet oplevelse
Sofie Yde tilføjer hvor vigtigt det er, at alle har det godt i nydesignede byrum:

- Eksemplet med legepladsen viser også, at der ikke altid er plads til så mange. At være forældre på en legeplads kan ofte være en kejtet oplevelse, fordi der ikke er noget der passer til ens størrelse. Derfor står forældre i en ring rundt om med deres mobiltelefoner, sidder på kanten af en alt for lille sandkasse eller skubber lidt bag på gyngen, siger hun til arkbyg.

Vi mangler stimuli
Og netop de svagheder ved byens rum har coronakrisen eksponeret. Derfor kan den pandemi, som vi trods en øget åbning af Danmark stadig står i, få en positiv indvirkning på landskabsarkitekternes arbejde.

- Der er opstået en ret kraftig monotoni under coronakrisen, og selv om man måske har haft travlt, tror jeg også, at de fleste har kedet sig lidt. Vi har manglet stimuli, nu hvor ferien er aflyst, alle er derhjemme og vi har savnet samvær og oplevelser. Også i weekenderne. Så hvordan kan man blive oplevelsemæssigt tilfredsstillet tættere på, hvor man bor? Det spørgsmål er der nok flere, der stiller sig selv, her i kølvandet på krisen, mener Sofie Yde.

Martin Hjerl supplerer:

- Derfor begynder vi at kræve mere sanselige og måske også poetiske oplevelser i vores nære byrum. Krisen har fået vores øjne op for, hvor meget vi mangler dem, siger han.

Sofie Yde påpeger at der imidlertid er et stort dilemma i dogmet med at vi skal bygge tættere og tættere for at få en bæredygtig by.

- Men samtidigt vil vi have mere grønt ind i byen. Det er jo to ting, der konkurrerer om det samme areal, siger hun.

En ny spiller på banen
- Ja, og så er der lige blevet smidt en ny spiller ved navn corona ind i, der også udmønter sig i konkurrence om pladsen, tilføjer Martin Hjerl, der understreger hvor vigtigt det er at behandle hvert sted som noget unikt, med de nysgerrige briller på.

- Man skal eksperimentere og lave nyt, men også se på det, der virker og som vi har lært at historien. Og vores tilgang er at være åbne i vores tilgang til at planlægge byer og byrum. Du får ikke os til at sige, at man ikke skal bygge højt eller tæt - eller spredt for den sags skyld. Det har alt sammen relation til det sted, man er, siger han.

Styrke stedets kvalitet
Et eksempel er Bryggebyen Vindholmen i Norge, der er en plan skabt med et, ifølge Sted, stærkt fokus på fælleskaber i uderum. Projektet er ved at blive realiseret i forskellige faser frem mod 2036 og Sted er underrådgiver for entreprenør Kruse Schmidt og har udarbejdet helhedsplan og"utomhusplan".

Visionen er, at Bryggebyen bliver en levende bydel med varierende byrum "og en stærk samlende identitet og fortælling, hvor naboskab, fællesskab og det gode hverdagsliv med sociale tiltag som deleøkonomi, og plads til alle generationer er i fokus", som tegnestuen formulerer det på deres hjemmeside.

- Vi tager afsæt i stedets industri-historiske egenart, og fremhæver og styrker stedets kvaliteter og potentialer; med andre ord tager udgangspunkt i Vindholmens landskabelige kvaliteter og kulturhistorie, siger han.

Opskriften på det gode liv
- Faktisk det modsatte af modernismen, der i den bedste mening introducerede en universel måde at bygge på, der var uafhængig af sted og af, hvor du var i verden. Og forsøgte at finde opskriften på den rigtige måde at leve på; som for eksempel den præcise afstand mellem bygningerne, siger Sofie Yde, der tilføjer:

- Og det har tydeligt vist sig, at det havde en masse uheldige konsekvenser. Man glemte at tage hensyn til den lokale kultur. Og dermed ikke sagt, at man ikke skal tage kriser alvorligt. Men arkitektur og landskabsudfordringer skal løses forskelligt, afhængigt af, hvor vi er.

Konstant forhandling
- Vores fag er en konstant forhandling, hvor vi skal skrue op og ned for de ønsker, vi har til den gode by, siger Martin Hjerl.

- Ja, for der er en vis sum penge og en vis mængde tid og kvm til rådighed. Og nogle fysiske materialer til stede, der skal afbalanceres, tilføjer Sofie Yde.

Hun og Martin Hjerl fremhæver et andet markant og aktuelt projekt ’100 Års Byen Skæring Bæk’, der også bærer Steds signatur, og som vil forsøge at tegne sig ind i fremtidens mere fleksible boligformer.

100 Års Byen er en almen "boligby" planlagt på rødderne af de bedste erfaringer fra de sidste 100 års almene boligbyggeris historie - og værdier som fællesskab, demokrati, ligeværd og velfærd.

Bebyggelsen dyrker det generøse fælles anlæg omkring en grøn biotop og tilfører individet mulighed for selv at bidrage til og skabe helheden, håber Sted - By & Landskab og de nu knap 20 medarbejdere.

- Vi tager erfaringer med fra tidligere bebyggelsers kvartersdannelser, når vi har skaber rum for naboskab, fællesskaber, og boligliv. Vi har ført bykvarteret og landskabet helt tæt sammen, hvor beboeren kan udfolde sin hjemlighedsfølelse og samtidig indgå i sociale fællesskaber med naboerne, siger Martin Hjerl, der også fremhæver at Skæring-projektet forædler tidligere erfaringer, samtidigt med at og kobler det sammen med nutidens behov og tendenser, såsom individualisering, ny teknologi, ressourceknaphed og urbanisering. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.