23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Skatteaftale er en stor håndsrækning

Kommunerne får frem mod 2028 sværere ved at gå på yderligere strandhugst i virksomhedernes kasser, efter regeringen og et bredt flertal i Folketinget fredag blev enige om et nyt boligskatteforlig.

Det indebærer blandt andet, at den for erhvervslivet så forkætrede dækningsafgift, som kommunerne kan opkræve virksomhederne for brug af deres erhvervsejendomme, bliver holdt i ro frem til 2028. Den tredjedel af landets kommuner, som fortsat opkræver afgiften, får ikke mulighed for at hæve den yderligere.

Partierne turde åbenbart ikke helt gøre det umuligt at opkræve afgiften. Derfor er det en god håndsrækning til de virksomheder, som er så uheldige at bo i en kommune, der opkræver afgiften. Forhåbentlig kommer de pågældende kommuner så også til den erkendelse, at afgiften er fuldstændig unødvendig og blot en mulighed for at have hånden langt nede i virksomhedernes pengekasser for at dække ind i de kommunale budgetter. Men når hovedparten af landets kommuner kan undvære afgiften, bør den sidste tredjedel jo også overveje om de kan.

En håndsrækning er vel også det ord, som overordnet kendetegner boligskatteforliget. For forliget betyder, at ejendomsværdiskatten lempes med 3 mia. kr. i 2021-2023, og de kommunale grundskyldspromiller ikke sættes op frem til 2028. Endelig får landets boligejere udbetalt 13 mia. kr., som er blevet opkrævet for meget, fordi ejendomsvurderingerne har været for høje.

I en coronatid er det tiltrængte penge til boligejerne, som forhåbentlig kan udmønte sig i et merforbrug eller nye boligrenoveringer.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109