Lær af hinanden, kommuner

Hvordan sikrer man som kommunal bygherre, at man ikke starter fra Adam og Eva, hver eneste gang, man skal i gang med at bygge en ny svømmehal eller skole?

Ikke alle kan gøre som Københavns Kommune, hvor de store projekter udbydes i samlede pakker til konsortier der så har opgaven med at bygge for eksempel specialinstitutioner.

I Kommunernes Landsforening (KL) har man et større dataindsamlingsprojekt i gang i forhold til drift af kommunale ejendomme, men endnu ikke en samlet erfaringsopsamling på nybyggeri og projektering.

Men kunne man forestille sig at der blev opsamlet viden i et forum mellem rådgivere, bygherrer og entreprenører.

I Bygherreforeningen mener man, at der skal sættes ind et andet sted. Kommunikationschef Jesper Malm siger:

- Det er glimrende med videndeling mellem kommuner, bygherrer, rådgivere og entreprenører, men der er et endnu vigtigere sted at sætte ind, nemlig videndeling og erfaringsudveksling kommunerne imellem.

Begynder forfra
Ifølge Jesper Malm står kommunerne for 65 procent af alle de offentlige kvadratmeter i Danmark, og det vigtige i den sammenhæng er, at det er de mere specialiserede bygninger som for eksempel svømmehaller, skoler, plejehjem og specialinstitutioner - altså byggerier man ikke skal udføre ret ofte.

- Så hver gang, kommunalbestyrelsen beslutter sig for at bygge sådan en bygning i de mindre og mellemstore kommuner, så starter de ofte forfra, forklarer Jesper Malm.

Hvis man skal opsamle rådene fra Bygherreforeningen til kommunerne, så ender vi med to anbefalinger:

- For det første skal kommunerne lytte til egne fagfolk i byggeafdelingerne - de er nede i materien, og kender ofte også til driften af eksisterende bygninger.

- For dette andet, skal den enkelte skabe en solid og bred politisk platform inden et byggeri sættes i gang. Ellers risikerer man at underminere grundtanken i byggeriet, hvis de politiske vinde skifter undervejs, slutter Jesper Malm.

Let at komme rundt
I Rudersdal Kommune prøver de at opsamle viden, og er netop udstyret med en enestående mulighed: De er nemlig ved at bygge anden etape af en række specialiserede huse på handicapområdet i Botilbuddet Ebberød, udviklet af blandt andre JJW Arkitekter og Forcd 4 Architects.

Centerchef Anette Schubert fortæller:

- Lederne af de enkelte institutioner har været inddraget i de indvendige tegninger af boliger, køkkener, altaner, badeværelser og så videre. Også i vægtningen af, at det er 1-rumslejligheder og at der er prioriteret kvm til fællesarealer.

Boligerne er udviklet af et team af JJW Arkitekter, Balslev Rådgivende Ingeniører og Force 4 Architects. Det har fra starten været afgørende at boligerne blev optimalt indrettet til borgere med et eller flere handicap.

- Det betyder, at samtlige rum, som for eksempel badeværelser, fællesrum, køkkener, døråbninger og gangarealer, er indrettet, så det er let og ukompliceret at komme rundt, siger hun til Arkbyg.

Det tætte samarbejde med entreprenøren varetages primært af Rudersdal Ejendomme, og så involveres de enkelte ledere i valg af diverse materialer undervejs.

Hurtigere til sagen
Og så er der ifølge partner og arkitekt hos JJW Arkitekter, Ole Hornbek, store gevinster i også fremtidige offentlige byggerier, hvis samarbejde og videndeling kan optimeres:

- Når aktørerne i et byggeri kender hinanden i forvejen, spilder vi mindre tid, kommer dybere ned i analyserne og hurtigere til selve projektet og ned i sagens kerne.

Han mener, at man som arkitekt og rådgiver - når man kender bygherre og entreprenør - får lettere ved at holde fast i detaljeringsknudepunkterne.

- Gentagelseseffekterne er mange, men dermed ikke forstået sådan, at vi bare laver kopi nummer 111 af en skole eller en daginstitution, så ville vi jo være i typehusbranchen. Vi er slet ikke der, men vi er ved at forfine videndeling om det oprindelige og det, der er bygget før, siger han til Arkbyg.

Større projektsikkerhed
Ifølge Ole Hornbek skaber optimeret videndeling homogenitet og genkendelighed, samtidigt med, at arkitekterne kan bruge mere tid på materialevalg og bæredygtige løsninger.

- Flere partnerskaber (som man kender det fra det Københavnske Trust-samarbejde, red.) skaber færre konflikter, fordi folk kender hinanden, og de tættere relationer borger også for større projektsikkerhed og mere styr på forbruget, ikke mindst tids- og materialeforbrug, siger Ole Hornbek.

Med en nabobygning til det nye botilbud Ebberød, der er 100 år gammel og "som var forud for sin tid og i superkvalitet", som JJW-partneren formulerer det, er det kun rimeligt, at arkitekter og bygherre indtænker bæredygtige materialer.

- I den oprindelige bygning er der blevet tænkt mange tanker om gode materialer og optimal indretning. Bare fordi folk er psykisk udfordrede skal de jo bo godt alligevel, var tanken allerede dengang, siger han.

I hvert fald der. Men sådan var det ikke alle steder.

Så sent som i 1982 boede mennesker med multihandicap visse steder i landet stadig på institutioner, hvor de sov på 40-sengs stuer.

Giv de nye plads
Nu er vi på vej ind i en tid, hvor den menneskevenlige bolig, ifølge Ole Hornbek, bliver indtænkt i alle detaljer, men han erkender dog, at tendensen med flere faste partnerskaber om de offentlige byggerier - for at sikre kommunernes overblik over hele byggeprocessen - kan have en bagside:

- Når der er færre aktører, og de samme teams af bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører bygger flere ting for den samme kommune, kan der forsvinde noget originalitet og nytænkning. Derfor kunne man forestille sig, at unge kreative tegnestuer kom med i de tidlige faser af processen, så de dels får en fod indenfor i branchen og dels med friske øjne kan tilgå offentligt byggeri. Men uden at det behøver give problemer, da den overordnede styring og kontrol med byggeriet stadig ligger hos det sammentømrede team, siger han til Arkbyg.

De to bygninger med 46 boliger stod færdige november 2017 og blev taget i brug januar 2018. De næste tre bygninger med 66 boliger forventes færdige oktober 2021. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.