23948sdkhjf

Indeklimaekspert udvider hovedkontoret i Haderslev

I begyndelsen af året kunne Lindab indvie virksomhedens udvidede produktionsfaciliteter i Hvidovre, og nu er turen kommet til hovedkontoret Haderslev.

Her opfører virksomheden 3.000 kvm produktions- og lagerfaciliteter, der skal skabe den nødvendige plads for forventet vækst i fremtiden. Flere års fremgang og stigende efterspørgsel udfordrer ganske enkelt kapaciteten i produktion og lager.

- Udvidelsen giver os mulighed for bedre at forfølge vores strategi om modernisering af vores produktion, fortæller Brian Rasmussen, produktionsdirektør i Lindab, i en pressemeddelelse.

Den 3.000 kvm store udvidelse opføres på Lindabs eksisterende grund i forlængelse af den nuværende produktionshal. De nye lokaler skal hovedsageligt fungere som produktion og lager for produkter til vindindustrien.

Lindab leverer selv en del af byggematerialerne, mens man hovedsageligt har entreret med lokale virksomheder til byggeriet. Totalentreprenør er Gånsager Tømrer- & Snedkerforretning, betonentreprenør er DK Betongulve, stålentreprenør er Thyssen Stål, elentreprenør er KK Partner, VVS-entreprenør er Wicotec Kirkebjerg, og jord, kloak og belægning varetages af Entreprenørfirmaet Otto Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203