23948sdkhjf

Confac slår rekord hver uge trods corona

Betonelementproducenten Confac fastholder sin strategi med ikke at fylde ordrebogen helt op, siger en afklaret direktør

Det er en nærmest flov direktør, der fortæller om den forholdsvis nye betondreng i klassen Confacs nuværende situation under coronakrisen, hvor flere virksomheder ellers kæmper med budgetterne.

På betonfabrikken i Randers er det nemlig aldrig gået bedre.

- Ja, det er jo lidt flovt at sige, men vi slår rekordomsætning uge efter uge i øjeblikket, siger adm. direktør og medejer i Confac, Erling Holm, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Selvom de ansatte skal vende sig til en ny hverdag med mere afstand og en forøget hygijene, kører produktionen på fabrikken som normalt.

Confac er en af de betonelementproducenter, der arbejder med en kort pipeline. På den måde kan fabrikken bedst muligt servicere dens kunder, fortæller Erling Holm:

- Vores strategi har hele tiden været, at når vores kunder beslutter sig for at bygge, så skal de ikke vente et halvt år. Det kan vi kun gøre, hvis vi har plads i ordrebogen ud for en rimelig tidshorisont. Ellers ville vi skuffe kunderne.

Confac leverer primært elementer til industrielt byggeri, og de kunder kan ikke vente flere år på at få placeret en ordre i bogen.

- Industrikunder kan ikke vente, og det passer os fint med en ordrebeholdning, der rækker et par måneder frem, siger Erling Holm.

Tilpasser ikke strategi
Hos Confac har man lige nu en tætpakket horisont tre måneder frem. Den ordrebeholdning er ti gange større, end hvad tilfældet var efter finanskrisen. Derfor er direktøren også helt rolig, selvom der er snak om, hvorvidt krisen kommer til at betyde, at der kommer en prop i ordretilgangen.

- Vi har hele tiden sagt, at vi er tilfredse, så længe vi har dækket vores kadance to måneder frem. Der er stadigvæk historisk set utrolig gode ordretilgange i branchen, og de sidste par år har været rigtig gode. Så det ville ikke være så underligt, hvis ordretilgangen falder lidt, siger Erling Holm, og han tilføjer:

- Det er klart, at man er mere sårbar, når man ikke har en ordrehorisont på flere år. Men de kunder, der gerne vil købe hos os, de skal have en kort horisont. Så vi frygter på ingen måde det her. Det er ikke en situation, der er særlig slem for os indtil videre, og vi er ikke alameret, lyder det.

Erling Holm fortæller, at Confacs maskiner står helt stille om otte måneder, hvis der ikke lander én eneste ordrer i bogen fremadrettet. Men det er ikke tilfældet.

- I løbet af de seneste fem uger har vi fået nye ordrer ind hver uge. Men skulle det være sådan, at det går lidt ned i fart, så tåler vi nok det. Nu har vi i branchen levet i overhalingsbanen i fire år i træk, så vi har nok meget godt af at komme lidt ind til de normale tilstande.

Confac havde i regnskabsåret 2018/2019 et overskud på 34,2 mio. kroner, og Erling Holm forventer i år "en pæn fremgang".

- Jeg kan ikke komme tættere på noget konkret, siger han og tilføjer, at han dog har en klar forventning om både en øget omsætning og et større overskud i indeværende regnskabsår.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109