23948sdkhjf

10 år med bæredygtighed som fokus

Green Building Council Denmark fejrer 10 års jubilæum med Nikolaj Hertel ved roret

Påskesøndag kunne Green Building Council Denmark (DK-GBC) fejre 10 års jubilæum. Og samtidig markerede dagen 10-året for Nikolaj Hertels virke som bestyrelsesformand i organisationen. Han har stået ved roret siden den tidlige start ved underskrift af vedtægterne.

Nikolaj Hertel er CEO i Scandinavian International Property Association og var i en årrække administrerende direktør i NCC, og så var han en af de mange gode kræfter, der var med til at stifte Green Building Council Denmark.

Om Green Building Coulcil
Green Building Council Denmark er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtighed i bygninger og det bebyggede miljø i Danmark.

Green Building Council Denmark er et netværk af aktører, som ønsker radikalt at forbedre bæredygtigheden af det byggede miljø i Danmark.

DGNB certificeringssystemet som organisationen administrer, tager udgangspunkt i en holistisk vurdering af bæredygtighedsbegrebet, hvor både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed tages i betragtning.

Der er over 300 medlemmer (virksomheder/organisationer/personer)
Kilde: dk-gbc.dk og Wikipedia

- Nikolaj har masser af erfaring og format, som både foreningen og jeg selv personligt har nydt stor gavn af gennem de sidste otte år. Forretningsindsigt og menneskelighed går hånd-i-hånd hos Nikolaj, og det er en fornøjelse at have ham på holdet. Jeg ønsker Nikolaj et stort tillykke med jubilæet og ser frem til det fortsatte samarbejde, siger direktør i Green Building Council Denmark, Mette Qvist, i en pressemeddelelse umiddelbart inden påske.

På grund af den aktuelle situation med coronakrisen har Green Building Council Denmark desværre været nødt til at udskyde årskonferencen, som også skulle have markeret 10-års jubilæet for organisationen. Årskonferencen forventes i stedet at finde sted 18. september.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125