23948sdkhjf

NCC afslutter renovering af historisk hovedsæde

Igennem snart et halvt år har NCC renoveret den fine gamle bygning på Amerika Plads i København for PensionDanmark, der ejer bygningen, og snart flytter LB Forsikring ind som lejer af de 15.000 kvm.

Det skriver NCC i en pressemeddelelse. 

Efter en gennemgribende renovering i 2000 og frem til udgangen af 2018 fungerede bygningen som hovedsæde for Banedanmark. Nu er den ombygget og nyindrettet, så den lever op til den kommende lejers ønsker.

Opgaven var en samlet totalentreprise på cirka 70 mio. kr. 

- Det har været spændende at arbejde i en gammel muret ejendom med atrier i bygningens fulde højde. Med denne opdatering af ejendommen håber jeg, at både ejer og lejer kan have glæde af den i lang tid, siger Peter Christophersen, projektleder på projektet hos NCC. 

Under arbejdet er det tilstræbt at genbruge materialerne fra bygningen i størst muligt omfang. Døre og dørpaneler er genbrugt, ligesom modulglasvæggene i de nye kontorlokaler er blevet renset og geninstalleret. 

Bygningen på Kalkbrænderihavnsgade er kendt som det hedengangne Nordisk Fjers hovedsæde, og det gamle Nordisk Fjer logo midt på bygningen over døren er da også bevaret. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156