23948sdkhjf

Har branchen brug for flinke bygherrer?

Overhold spillereglerne under coronakrise"

Coronapandemien kommer uundgåeligt til at forsinke en række byggeprojekter. Derfor har Dansk Byggeri opfordret bygherrerne til at suspendere dagbod i forbindelse med coronakrisen. Men Bygherreforeningen anfører i Licitationen - Byggeriets Dagblad, at den udmelding er svær at tage alvorligt. Man er nødt til at lave en konkret vurdering på hvert enkelt projekt, lyder det.

Bygherreforeningen er bange for konsekvenserne ved at give entreprenørerne lidt for "flinke" indrømmelser. Men er det flinkhed, branchen har brug for - eller er det samfundssind? Ligesom vi selv vælger, om vi vil holde afstand til vores naboer eller sidde på en café ved søerne, så vælger vi også selv, hvordan vi vil håndtere de forsinkelser, der opstår under coronapandemien.

Det er ikke "flinkhed", vi efterspørger, ej heller et carte blanche til ikke at overholde tidsplanerne. Men den helt ekstraordinære situation kræver bygherrernes helt ekstraordinære forståelse, og at de ligesom entreprenørerne og deres medarbejdere udviser netop det samfundssind, som statsministeren efterspørger. Det flugter også med den hjælpepakke til dansk økonomi, som Folketingets partier er enige om.

Hjulene holdes i gang
Entreprenører og håndværkere i den danske bygge- og anlægsbranche kæmper for at holde hjulene i gang. De kæmper for eksempel med grænselukninger, aflyste og forsinkede byggesagsbehandlinger, svigtende leverancer og genbrugspladser, der måske/måske ikke er lukket ned.

Entreprenørerne udviser en imponerende grad af samfundssind og forsøger at indrette byggepladser og arbejdsgange fornuftigt og forsvarligt, så den før så ukuelige håndværker kan gå på arbejde midt i en coronatid. Hjulene skal jo holdes i gang, og bygherren skulle jo nødigt blive forsinket med sit byggeri.

Når andre lande kalder deres statsborgere - entreprenørernes udenlandske medarbejdere - hjem, forsøger entreprenørerne at mande op. Det samme når medarbejdere udebliver, fordi børnene er for store til nødpasning, men ægtefællen arbejder på hospitalet. Bedsteforældre skal jo ikke passe børn i disse tider.

Til sidst er der ikke flere medarbejdere at tage af, hvis flere pligtskyldigt er sendt hjem med hoste - også selvom de hellere ville blive og give en hånd med - og entreprenøren leder nu efter den tro- og love-erklæring, der måske/måske ikke vil overbevise bygherren om, at alle sejl er sat til, og at grænsen til i hvert fald den magiske konkrete force majeure endelig er nået.

Find løsninger i fællesskab
Måske er Bygherreforeningen og Dansk Byggeri i virkeligheden ikke så langt fra hinanden, som det kunne lyde.

Vores opfordring om suspension af dagbod er først og fremmest en opfordring til, at man finder løsninger sammen på de enkelte projekter, som vi kan se, Bygherreforeningen opfordrer til. Det ville klæde bygherrerne, hvis de løftede blikket fra kontrakten og åbnede øjnene for den virkelighed, vi alle sammen befinder os i. Corona er et fælles problem - lad os også være fælles om løsningerne.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078