Pluk de lavthængende klimafrugter
Så kom EU i sidste uge på banen med en ny klimalov, der sigter efter et drivhusgasneutralt 2050. 2050 ligger imidlertid et stykke ude i fremtiden. Derfor er spørgsmålet, om der ikke er noget, vi kan gøre her og nu for at reducere klimakrisen?
Svaret er jo, heldigvis.
Zoomer vi ind på vores egen bygge- og anlægsbranche er vi godt på vej til at løse en række grundlæggende problemer. En stor del af branchen - eksempelvis arkitekter - er allerede trukket i det grønne arbejdstøj. Samtidig har Danmark fået verdens skrappeste klimalov og en ny boliglov, der giver incitamenter til at løfte eksisterende ejendomme op i bedre energiklasser.
Arkitekter får grøn nøglerolle
Særligt her får fremtidens arkitekter en grøn nøglerolle.
En stor del af debatten i dag handler om, hvordan arkitekter udvikler nybygget, bæredygtig arkitektur. Ikke desto mindre udgør eksisterende boligejendomme hele 85 procent af boligmassen. Derfor er der et enormt behov for bæredygtig renovering, så 9.000 andelsboligforeninger, indeholdende 208.000 andelsboliger, sænker deres CO2-aftryk. Nu - ikke om 30 år.
Ifølge Byggeskadefonden Vedrørende Bygningsfornyelse har cirka 30.000 eksisterende etageejendomme energimærkningen D eller derunder. En ejendom i energiklasse G sænkede efter en energirenovering sin årlige CO2-udledning fra 117 til 10 tons, oplyser fonden. Altså en klimabesparelse på én enkelt ejendom på 107 ton - eller 91 procent. I Danmark findes der 1.700 etageejendomme med denne energimærkning. Det er der grønt perspektiv i.
Bluetooth på varmeovervågningen
Hvordan operationaliserer vi arkitekter så bæredygtig renovering af andelsboligforeningerne?
Helt konkret skal vi i rådgiverbranchen se på bygningerne som en helhed. Vi skal arbejde med bæredygtige løsninger, som kommer hele vejen rundt. Det betyder, at vi skal opgradere driftsplaner og efterisolere store energisyndere som gårdgennemgange, gavle og lofter. Vi skal udskifte ældre tekniske installationer med nye teknologier - for eksempel. bluetooth-styret varmeovervågning i lejlighederne, der reducerer varmeforbruget -, isolere energifråsende kælderydervægge og etablere solceller på taget.
Nudge grøn adfærd
Og så skal arkitekter i endnu højere grad forløse en nudgende arkitektur og rådgivning, som producerer grøn adfærd.
Vi skal animere endnu flere boligforeninger til at genbruge materialer. Ved at anvende brugte tegl til cykelskure og gamle termoruder til gårdrum og kolonihaver, hvor beboerne kan dyrke deres egne tomater, gulerødder og agurker. Og så skal vi gøre plads til el-delebilen - og inspirere beboerne til øget bæredygtighed.
40 procent af drivhusgasserne stammer fra byggeri og drift af ejendomme, og klimakampen kæmper vi bedst sammen med de grønne developere og investorer. Men ’reduceringsdebatten’ skal ikke kun centrere om ny, bæredygtig arkitektur. De lavthængende klimafrugter rimer især på bæredygtig renovering og grøn adfærd i landets boligforeninger, som omfatter en tredjedel af boligerne. Dét er ambitiøs og effektiv klimahandling, som vi arkitekter gerne står på mål for.
Artiklen er en del af temaet Debat.
