Fiskers boliger skal renoveres
Af Peter Kargaard
København er en gammel by, og mange ejendomme fra begyndelsen af 1900-tallet, der dengang blot skulle udfylde en boligfunktion, er nu blevet til kulturarv.
Gaihede ingeniører og arkitekter, der blandt andet har specialiseret sig i renovering og transformation af fredede og bevaringsværdige ejendomme, har fået til opgave at udskifte vinduer og erstatte diverse kobbersålbænke på arkitekten Kay Fiskers smukke bygning på Åboulevarden i København. Den rummer i dag andelsboligforeningen AB Trekanten ved Søerne.
Renoveringen vil sket, efter - med rådgivernes ord - "en større forhandling med kommunen, som er uhyre opmærksom på bygningen", der da også ligger i et område, hvis historie strækker sig langt tilbage.
Arealet har rødder tilbage til den gamle "Ladegård", hvis historie begynder i 1600-tallet i Christian IV’s regeringstid.
Kongen indså, at det var bedst at have en sikker leverandør af friske råvarer til hoffet, "og hvad var mere nærliggende end at opfører sin egen kongsgård ikke langt fra de gamle volde", kan man læse på abtrekanten.dk.
Senere flyttede sindsygehospitalet Sct .Hans ind og ejendommen blev også anvendt som tvangsarbejdsanstalt for socialt udsatte, mange med hang til flasken.
Den 1. april 1908 blev Ladegården nedlagt og erstattet af Sundholm.
Men navnet bestod: når "Ladegårdslemmerne" som man kaldte dem, kom hjem fra drukture i København, opstod der ofte ballade og slagsmål, og Frederiksberg politi kom helt ude fra Howitsvej for at smide de værste drukkenbolte i kasjotten.
"Det arbejde blev man i det lange løb så træt af, at man indgik en aftale mellem København og Frederiksberg kommuner, at mageskifte et stykke jord. Frederiksberg afgav området med Ladegården, det vil sige fra søerne og ned til Julius Thomsensgade og op til Åboulevard igen, og i stedet fik de et tilsvarende areal ude ved Nordens Plads ved Domus Vista", fortæller abtrekanten.dk.
Da Ladegården mistede sin anvendelse, blev det besluttet at rive den ned og anvende arealerne til beboelse.
Der blev udarbejdet flere projekter, men valget faldt på den anerkendte arkitekt Kay Fisker, der sammen med en ung C. F. Møller og hans tegnestue i 1932 stod for den endelige udformning.
Forstudier til Vestersøhus
Kay Otto Fisker er en af Danmarks største arkitekter igennem tiderne, professor ved Kunstakademiet og modtager af mange store hædersbevisninger.
Han tegnede i 1929 "Strygejernet" på Vodroffsvej ved Gammel Kongevej, den første etageejendom opført i funkisstil - og i dag fredet.
Kay Fisker arbejde videre med funktionalismen, men han blødte dog noget op i "stramheden" i stilarten da han tegnede Trekanten, alligevel ses forbindelsen til funkis tydeligt.
"Trekanten er ikke fredet, men erklæret bevaringsværdig hvilket ikke har indvirkning på vores daglige drift af ejendommen", kan man læse på abtrekanten.dk.
I 1930’erne var privatbilismen fortsat begrænset, alligevel var man så forudseende at indrette underjordisk parkering som den første ejendom i København. Man tænkte også elevatorer ind, hvilket heller ikke var almindeligt i simpelt boligbyggeri på det tidspunkt.
Kay Fisker og C. F. Møller var meget tilfredse med resultatet, og der blev arbejdet videre med mange af ideerne, da de i fællesskab tegnede Vestersøhus på Vestre Søgade i 1935 og 1938. ///
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
