11

Billeder

Mette Kynne på toppen af tegnstuen på Vesterbrogade i København. (Foto: John Ehbrecht)

Af Peter Kargaard 28. februar 2020 00:05

Det er nye tider hos den verdenskendte arkitektvirksomhed Henning Larsen. Tegnestuen kunne gå på juleferie med bevidstheden om, at den var blevet større. Væsentligt større. Og at vejen til global vækst nu er kortere.

Sammenlægningen med Rambøll Gruppen, der trådte i kraft 2. januar, er båret af en fælles vision om at designe bæredygtige byer og bygninger, der skaber løsninger på de store globale udfordringer.

- Vi har leveret det bedste årsregnskab i virksomhedens historie; drevet af en global ekspansion og projekter fordelt på seks kontinenter. Samme med Rambøll får vi nu muskler til at tage det næste skridt ind i vores internationalisering, siger adm. direktør Mette Kynne Frandsen.

Hun tilføjer, at 78 pct. af Henning Larsens omsætning vedrører projekter uden for Danmark og at mulighederne for at levere løsninger til nogle af de krævende udfordringer, der præger byer rundt om på kloden, nu er blevet styrket.

Hvilke muligheder betyder Rambølls opkøb af jer?
- Det er en naturlig udvikling i forhold til de sidste ti års strategi, hvor vi har arbejdet på mere internationalisering, og hvor det at være til stede med kontorer i New York, München og Hong Kong er det rigtige. Det er en model, der gør os i stand til at agere som et internationalt arkitektfirma. En anden central strategi har været at høste mere viden om bæredygtige løsninger, og det har vi gjort meget via vores Ph.d.-program, primært for ingeniører, der for eksempel i forhold til mikroklima, dagslys og vindforhold kan kvalificere vores design. Det har positioneret os globalt og tegner os ind i bæredygtige løsninger for de byer, vi arbejder med.

Med blandt de førende
Hun fortæller, at der mildest talt er stor efterspørgsel efter bæredygtige løsninger og optimering af energimæssig performance.

- Som arkitekter vil vi gerne have størst muligt impact. Selv om vi i en dansk kontekst er en stor arkitektvirksomhed, så er det i udenlandsk sammenhæng svært for os at tage det næste skridt. I Asien og USA kræver det mere størrelse for at gøre sig gældende. Vi brænder for at designe, og vi tror på, at vi med et stærkere samarbejde med ingeniører kan komme ind på en platform, hvor vi for alvor kan bryde siloer ned. Arkitekter kan ikke alene finde løsningerne - men nu kommer vi ind i et hus, Rambøll-huset, der er verdens førende indenfor for byggeri, trafik, vand og energi, og det giver os langt bedre muligheder for globalt og tværfagligt at gå til kunderne - og både designe med gennemslagskraft og med langt større viden, understreger hun.

En global videnspartner
Det var ledergruppen hos Henning Larsen, der begyndte at gå på frierfødder hos den danske rådgivergigant.

- Det var os, der henvendte os. Ud fra den tanke, at vi skulle finde en videnspartner, der dels havde et globalt udsyn, men ikke mindst står for de sammen værdier som os. Vi er rundet af den samme kultur, hvor faglighed betyder meget, og det er ekstremt vigtigt. Og det at kunne gå ud i verden med to stærke nordiske brands, vil have en enorm styrke, forudser Mette Kynne.

Nu er Rambøll jo langt større end jer. Har I overvejet og diskuteret risikoen for at miste arkitektonisk indflydelse?
- Vi fortsætter under eget navn, og vi bliver siddende på Vesterbrogade i København. Ude i verden fortsætter vores design-studios også som hidtil, for det er vigtigt, at kunderne kan henvende sig til Henning Larsen og opleve den kreative designproces. Det har Rambøll fuldt ud forståelse for, da de kan se, at kunderne forventer, at det er arkitekterne, som laver visionerne. Kan vi stå på den fælles platform og tilbyde bæredygtige løsninger sammen med Rambøll, så ser Rambøll det også som en mulighed for at komme tidligere ind i processerne med flere data-baserede værktøjer og viden, der kan informere designet, siger hun til Arkbyg.

Frygter du, at det bliver mere besværligt at komme igennem med det arkitektoniske særkende og de særlige designkvaliteter, som Henning Larsen har stået for i alle årene?
- Nej, det frygter jeg overhovedet ikke. Vi har jo i forvejen haft vores egen designmetode og arbejdet integreret med vores ingeniører i flere år. Inden vi begynder at tegne, baserer vi det altid på klimatiske analyser af det sted, vi skal arbejde. Det nye er, vi kan arbejde mere langsigtet og mere strategisk med ingeniørsamarbejdet. Så i stedet for at vi selv skulle videreudvikle vores ingeniørdiscipliner, har en enig partnergruppe besluttet at vi med Rambøll som samarbejdsplatform hurtigere kan udvikle os som arkitekter. Det er sket fordi vi brænder for at være arkitekter, understreger hun.

Nyt kontor i Sydney
Hun fortæller, at Henning Larsen netop har vundet et 85.000 kvm stort højhusbyggeri i australske Sydney, som Arkbyg desværre ikke har mulighed for at bringe illustrationer af, da der endnu ikke er grønt lys fra bygherreside.

- Jeg kan endnu ikke fortælle, hvad det hedder, men det skal placeres i den centrale del af byen. Og med det samme har vi fået god hjælp og sparring fra Rambøll, der allerede er til stede i Australien på andre discipliner, siger Mette Kynne Frandsen til Arkbyg.

Hun kalder det et godt eksempel på, at virksomheden ikke behøver begynde fuldstændig forfra.

- Nu kan vi trække på Rambølls erfaringer derude, og vi har allerede kolleger i Sydney. Det giver også mulighed for, at vi dels er til stede på den konkrete kontrakt, men mindst lige så vigtigt, at vi får mulighed for at sætte et nyt kontor op i Sydney. Og være til stede på arkitektur.

I det hele taget forudser Mette Kynne, at firmaet kommer til at vokse globalt.

- Det er ambitionen. Ikke sådan at forstå, at vi ikke fortsat vil arbejde herhjemme, for her kan vi forhåbentlig også bidrage med de erfaringer, vi høster globalt. Men det er en naturlig udvikling, at vi kommer til at tage flere markedsandele internationalt. I øvrigt meget passende, fordi vi lige har holdt 60-års jubilæum. Så det er et godt tidspunkt at overveje, hvad vi skal med de næste 60.

Hvor ambitiøse er væksttankerne. For eksempel i forhold til at åbne flere kontorer?
Det ligger ikke i strategien, at vi skal åbne mange flere kontorer lige nu. Men der er en oplagt mulighed i Australien, som er båret af, at vi vinder det store projekt, og når man får sådan en chance serveret, så skal man gribe den, siger hun.

- Og så handler det om at sikre, at vi kan være tro mod den skandinaviske tradition, vi er rundet af, og at vi kan levere bæredygtigt design, siger hun og kalder det også grunden til, at virksomheden ikke bare kan ansætte hvem som helst på kontorerne rundt om i verden.

- Vi skal stadig sørge for, at der er kulturbærende profiler på kontorerne i New York, Hong Kong og München. Og fremover også i Sydney. Det er vigtigt at vi får vores design forankret i det, vi kommer fra. Vi er et internationalt brand med skandinaviske rødder, og det er helt klart et konkurrenceparameter, når vi arbejder globalt, at vi ikke er så silotænkende, siger hun.

Eller med andre ord: Danske arkitekter er gode til at få tingene orkestreret.

- Men vi hører også fra bygherrer, at vi er gode til at levere; det bliver ikke kun ved snakken. Og der skal være en vis pragmatisme; vi lover ikke en hel masse, og det ligger os ekstremt meget på sinde, at vi får leveret det, vi har lovet. Det tror jeg godt man kan kalde meget dansk, understreger hun.

At gøre en forskel

Om de overvejelser, der er gået forud for det nye store kompagniskab med Rambøll, siger Mette Kynne Frandsen:

- Vi kunne godt have ansat en ekstra jurist og to nye ingeniører. Men det er ikke det, der giver de store muskler. Vi tror på, at vi som arkitekter kan gøre en forskel og at vi sammen med Rambøll kan komme til nogle projekter, der er rigtig interessante. Vi træder nu ind i et apparat hos en spiller, der allerede har opbygget alt det, som det indebærer at være til stede på den store globale klinge.

Hvor ligger udfordringerne i det?
- Jeg siger ikke, at det hele nødvendigvis bliver let. Vi skal jo indgå i en række systemer, som vi skal vænne os til. Men fordelen overskygger klart ulemperne: Tænk på, hvor meget Rambøll har investeret i digitalisering. Sidste år investerede vi tre mio. kr. i digitalisering, og det synes vi egentlig var meget, mens Rambøll har investeret 300 gange så meget.

Hvad har været jeres største betænkeligheder ved at gå sammen med Rambøll?
- Den største bekymring har nok været, hvordan medarbejderne ville reagere. Så det har været lidt emotionelt, for som vidensvirksomhed er vi jo ikke noget uden medarbejderne; og det gælder både de, der har været her i mange år og de, som lige er kommet ombord. De har jo søgt ind hos Henning Larsen, og derfor var det afgørende, at de også kunne se sig selv i det fremtidige setup.

Og hvordan var reaktionen?
- Da det blev meldt ud, skabte det naturligvis opmærksomhed. Derfor brugte vi i ledergruppen meget tid på at være til rådighed og kunne svare på spørgsmål. Nogle kunne vi ikke svare på, fordi vi nu skal i gang med integrationen, men vi kunne i hvert fald fortælle, hvad der er bevæggrunden, og hvordan vi vil sikre, at kendetegnet og kulturen hos Henning Larsen vil leve videre. Det kommer ikke til at gå ud over vores måde at lave arkitektur på. Vi fortsætter den rejse, hvor vi investerer i viden. Og vi bliver nu medarbejderejede, da Henning Larsen er købt af Rambøll Fonden, som er medarbejderejet. Så det at investere en del af overskuddet i ny viden og efteruddannelse, tror vi på bliver styrket. Dertil kommer, at vi får arkitekterne hos Rambøll integreret i Henning Larsen, så vi får nye kolleger på Vesterbrogade, siger hun.

En fælles vision
Mette Kynne Frandsen understreger, at det nye partnerskab er et aktivt valg, taget af alle partnerne på tegnestuen.

- Vi har ikke økonomiske problemer og vi har allerede sat kontorer op rundt om i verden. Valget er båret af en fælles vision om, at vi vil have størst mulig impact. Jeg har ikke hørt så meget om en fælles vision hos de andre, der har oplevet ingeniøropkøb, ud over at det handlede om at blive større. Men Rambøll er også et meget fagligt hus og, ligesom os, drevet af visioner.

Ikke som i gamle dage

Hun tilføjer, at projektudviklingen i dag sker i meget tæt samarbejde med kunder og med byer, som typisk oplever stor tilstrømning af nye borgere.

Den gamle forestilling om, at "nu er kunstneren ankommet", når arkitekten dukkede op, eksisterer ikke længere:

- Det er ikke som i gamle dage, hvor man sad og tegnede for sig selv og så leverede et produkt. At være et globalt arkitektbrand betyder, at vi både kan levere et smukt design, og er i stand til at forstå hvad det er, der skaber værdi for alle interessenter. Når vi vinder i Australien, vinder vi ikke en bygning; vi planlægger og designer et bæredygtigt kvarter i dialog med både by og investor, siger Mette Kynne Frandsen. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.