23948sdkhjf

Kører ny maskine direkte på deponi

Liebherr A 918 Litronic tager over efter 22 år gammel Liebherr 902 på Fredericia Kommunes deponi

Den fejler absolut intet, den funklende nye 19 tons-hjulgravemaskine, som den danske Liebherr-importør Johs. Møllers Maskiner A/S netop har leveret i Fredericia. Ikke desto mindre blev den kørt direkte på lossepladsen. Her kommer den til at tilbringe ganske mange arbejdsomme år, hvis den skal matche sin forgænger. Den nye Liebherr A 918 Litronic blev nemlig fluks sat i sving på Fredericia Kommunes deponi i byens nordlige ende.

- Vi havde en Liebherr tidligere, og vi har så fået en Liebherr igen. Det skete i rent udbud, hvor Johs. Møllers Maskiner simpelthen havde det bedste tilbud. Og vi kender jo mærket, konstaterer Bjarne Olesen. Han er daglig leder både af deponiet på Vejlbyvej og i øvrigt af Fredericia Kommunes genbrugspladser i øvrigt.

Mest sortering
Det er ingen overdrivelse, at han og folkene på lossepladsen har et indgående kendskab til Liebherr. Den model 902, som den nye A 918 Litronic har tager over efter, blev anskaffet i 1998. I løbet af de 22 år blev det til omkring 10.000 timer på tælleren.

Egentlig er gravemaskinen anskaffet med sortereskovl som væsentligste redskab og hovedsagelig til sorteringsarbejde på pladsen. Men Bjarne Olesen krydsede lige nogle ekstra ting af på bestillingen til salgsdirektør Leif Rudebeck Petersen hos Johs. Møllers Maskiner.

Mest populære
- Mange lossepladser vælger materielhåndteringsmaskiner, men i Fredericia har Bjarne Olesen valgt en mere fleksibel løsning med gravemaskinen, som naturligvis kan meget andet end at sortere. Der kom også både en risteskovl, en planérskovl og en almindelig graveskovl med i pakken. Selve maskinen er leveret med overtrykskabine, punktérfrie dæk og motorvarmer, fortæller Leif Rudebeck Petersen.

Netop modellen A 918 Litronic på 19 tons og med 163 hk er topscoreren blandt Liebherrs hjulgravemaskiner hos Johs. Møllers Maskiner A/S. Den er suverænt den mest populære i det brede Liebherr-program, som omfatter hjulgravere fra 12 til 27 tons. Fredericia Kommunes nye maskine er i øvrigt den første i Danmark i den helt nye serie med de nyeste og mest miljørigtige Stage V-motorer. Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127