LICITATIONEN MENER: Udbudsmaterialet er nøglen til succes
Et mangelfuldt udbudsmateriale er alt for ofte kimen til store problemer hos de bydende entreprenører og håndværksmestre, når tilbuddet skal sendes afsted.
Det kan udløse nogle gevaldige retslige slagsmål, under og efter byggeriet står færdigt. Men som vi skriver andet sted i dagens avis, oplever nogle kommuner også, at entreprenører kalkulerer med en ekstra indtægt for ting, som udbudsmaterialet ikke tager højde for, når de afgiver tilbud.
Tvister og ekstraregninger skaber selvfølgelig dyrere byggeriet og omkostninger for kommunerne, og er en af grundene til, at landets kommuner spilder mellem en og to milliarder kroner på deres byggeprojekter.
Det er dyre skattekroner, som kunne være brugt bedre på nyt skoler og velfærdsforbedringer. Men kommunerne og ikke mindst deres efterhånden ret store driftsorganisationer kunne komme mange af problemerne i forkøbet ved i højere grad at udveksle erfaringer på tværs af kommunerne, som seniorforsker Kim Haugbølle påpeger i dagens avis.
Og selvom det efterhånden er et gammelt mantra, er det fortsat lige aktuelt: en tidlig involvering af entreprenører, rådgivere og materialeproducenter er altafgørende. For det er netop gennem dialog så tidligt i forløbet som muligt, at mange uregelmæssigheder kan opklares.
Men det hele starter ved udbudsmaterialet. Også her kan rådgivere og bygherre jo allerede tidligt gå i dialog med markedet, inden det materialet udarbejdes. Det kan i bund og grund spare bygherrer og entreprenør for mange besværligheder.
Artiklen er en del af temaet Lederen.