Slotsruiner får en kærlig hånd
Selvom ruiner i sagens natur er - ja ruiner, er det vigtigt at sikre dem mod forfald og vedligeholde dem, så de ikke er i fare for at styrte sammen eller gå til grunde.
Lige nu er Slots- og Kulturstyrelsen - takket være en ekstrabevilling - i fuld gang med at istandsætte udvalgte ruiner rundt omkring i landet.
- Slotsruiner er en vigtig del af vores fælles historie om Danmark. De rummer fortællinger om, hvordan vi har levet sammen og indrettet os som samfund gennem tusindvis af år. Den historie må ikke forfalde eller gå tabt. Vi sikrer ruinerne, så fremtidige generationer også med egne øjne kan blive en del af vores fælles historie, siger kulturminister Joy Mogensen (S).
12 ruiner restaureres
I alt 12 ruiner er udvalgt til at blive restaureret på baggrund af behovet for istandsættelse. Det drejer sig om:
Kalundborg Slotsruin, Præstegadehuset i Kalundborg, Stubber Klosterruin, Trøjborg Slotsruin, Vridsløse Kirkeruin, Søborg Slot, Vitskøl Klosterruin, Knuthenborg, Vilhemsborg, Asserbo Slotsruin, Antvortskov Klosterruin samt Gamleborg på Bornholm.
De konkrete arbejder afhænger af den enkelte ruins tilstand og behov for istandsættelse.
Kaptain