LICITATIONEN MENER: Et frit valg af uddannelse - og dog
Af Christian Brahe-Pedersen
Det var en særdeles upopulær beslutningen, som den daværende VLAK-regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vedtog i 2016. Det særlige uddannelsesloft gjorde det umuligt for landets studerende, der havde afsluttet en uddannelse, at tage en uddannelse på samme niveau i seks år efter afsluttet uddannelse.
Nu har de fleste af Folketingets partier så afskaffet uddannelsesloftet efter, at landets studerende har været voldsomt utilfredse med loftet, som ikke mindst blev beskyldt for at stresse de studerende.
Det danske uddannelsessystem koster milliarder hvert år, og danske unge er i forhold til andre lande privilegerede i at kunne få en gratis uddannelse.
Derfor kunne det set udefra give god mening, at man forsøgte at komme denne form for "uddannelsesshopperi" til livs, hvor studerende måske tager flere korte uddannelser i rap i stedet for at opkvalificere sig.
Omvendt har loftet også stridt lidt imod den grundlæggende tanke i Danmark om at et frit uddannnelsesvalg. Man skal selvfølgelig læse de fag og tage de uddannelser, man vil.
Derfor giver afskaffelsen af uddannelsesloftet også god mening. Nu skal man så bare have taget et livtag med eksempelvis de mange humanistiske fag, hvor studerende i stor stil uddanner sig til arbejdsløshed.
Samfundsøkonomisk er det en alt for dyr affære, og derfor bør der være et større fokus på adgangsbegrænsning til disse fag, som erhvervslivet ikke efterspørger i større stil.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
