23948sdkhjf

Partnerskab halvvejs med skolerenovering til 260 millioner

Oehlenschlægersgades Skole og Saxoly Fritidshjem på Vesterbro i København får en tiltrængt helhedsrenovering og udvidelse. Arbejderne projekteres og bygges i samarbejde med Byggeri Københavns strategiske partnerskab og totalentreprenør Trust. På skoleprojekter på Vesterbro har Trust sarbejdet sammen med Tegnestuen Lokal.

– Oehlenschlægersgades Skole er meget smuk set udefra. Men skolen er fra 1885 og trængte til en større renovering. Børn og medarbejdere på skolen og fritidshjemmet kan se frem til langt bedre og mere sammenhængende fysiske rammer og et stort løft af faglokalerne, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen om projektet. 

Trust

Trust er en forretningsenhed skabt af Enemærke & Petersen sammen med rådgiverne Kant arkitekter, arkitektvirksomheden Nøhr & Sigsgaard, Dominia, Norconsult samt GHB Landskab.

Enheden har sit projektkontor på Nørrebrogade i København, hvor 100 entreprenører, arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og repræsentanter fra Byggeri København sidder sammen.

Skolen udvides fra to til tre spor, så der fremover vil være plads til 280 flere skolebørn. Det indebærer, at de fire af skolens i alt fem bygninger bliver gennemgribende renoveret. Den femte bygning er blevet revet ned og erstattes af en ny, topmoderne bygning, der blandt andet byder på en gymnastiksal med udsigt over byens tage. Det tilhørende fritidshjem integreres som noget nyt i samme bygninger som skolens og flytter blandt andet ind i den nye bygning. 

Skolens make-over når en milepæl den 21. februar, hvor der fejres rejsegilde på.

Alt er færdig næste år 
Med et samlet budget på 260 mio. kr. får Oehlenschlægersgades Skole og Saxoly fritidshjem en gennemgribende helhedsrenovering, og skolen udvides fra to til tre spor, ligesom fritidshjemmet udvides med 112 pladser. 

Byggeriet sker i to etaper. Indskoling og fritidshjem ventes at kunne flytte ind i efteråret 2020. Mellemtrin og udskoling ventes at flytte ind i efteråret 2021, hvor hele byggeriet ventes færdigt. 

Helhedsrenoveringen sker som led i Københavns Kommunes indsats for at renovere og give byens folkeskoler et gennemgribende løft. Gennem mere end 10 år har kommunen afsat penge til at renovere 61 nedslidte folkeskoler og investeret over 10 mia. kr. i renoveringer, udvidelser og byggeri af nye skoler.

Upcycling af skolematerialer

Udvidelsen af skolen sker desuden med et bæredygtigt fokus. Materialerne fra den nedrevne bygning er nemlig blevet genanvendt i andre byggeprojekter, blandt andet mursten, dele af træbjælkerne og belysningsarmaturer. 

Det har betydet, at der på Holbergskolen i København NV er opført et affaldsskur i træ fra Oehlenschlægersgades Skole. Det er helt i tråd med Københavns Kommunes vision om at gøre byggerierne mere bæredygtige ved blandt andet at genanvende materialer. 

Affaldsskuret er opført som led i projektet Næste Skuret (tidligere Reskur). Det er blevet til i et samarbejde mellem Krydsrum Arkitekter, Enemærke & Petersen, Tscherning, TRUST, CPH ID, Lejerbo og Fremtidens Fundament. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131