Organisation indstifter råstofpris
De grusgrave, hvor råstofbranchen udvinder materialer til byggeri, anlæg og veje kan i høj grad være med til at berige natur og dyreliv.
De ofte dramatiske landskabsformer bliver i dag leveret tilbage efter endt råstofudvinding med stor omsorg for naturen.
- Det er såmænd et krav, inden man går i gang. Vi er derfor også stolte over at kunne levere et slutprodukt efter råstofudvinding med store, nye landskabelige værdier, der også bidrager til øget biodiversitet, fortæller direktør i Bedsted Lø Grusværker, Bjarne Overgaard, som også er formand for Danske Råstoffer, i en pressemeddelelse.
På den baggrund har Danske Råstoffer besluttet at indstifte en råstofpris, der skal uddeles hvert 4. år til personer eller virksomheder, der på overbevisende måde har opnået positive resultater til gavn for biodiversitet.
Gode eksempler
I grusgrave i Tarup-Davinde-området og i Uge i Sønderjylland har Danske Råstoffer med hjælp fra biologer påvist en voksende fauna i gamle grusgrave, hvor også sjældne arter nu yngler. Det gælder for eksempel en billeart som stort set ikke er set siden 1800-tallet, men nu yngler denne art i en gammel grusgrav.
- Og på Sjælland fandt vi den sjældne fisk pigsmerling, der er på EU’s liste over beskyttelseskrævende dyr. Den kræsne fisk har fundet et nyt levested i en grusgrav med rent vand og masser af skjulesteder i sand, sten og vandplanter - et resultat skabt i forbindelse med efterbehandlingen af grusgraven for netop at tilgodese dyr og planter, fortæller Bjarne Overgaard.
For nylig udkom den såkaldte rødliste over truede arter, som udarbejdes af forskere fra Aarhus Universiteter efter internationale kriterier. De viste, at naturen ikke har det godt alle steder.
- I den sammenhæng kan vi, der udvinder råstoffer, heldigvis byde ind med nogle fantastiske og unikke biotoper. Reetablerede danske grusgrave er næringsfattige, og de kan derfor være med tørbiotoper, som vi ikke har ret mange steder i Danmark. Forhåbentligt kan det blive det visitkort, som branchen afleverer, når vi tager råstoffer op af jorden til brug for byggeri, anlæg og veje, siger Bjarne Overgaard.
Bæredygtigt at handle lokalt
Danske råstoffer som ler, grus, sand og jordarter er godt for økonomien, og det er bæredygtigt at anvende lokale råstoffer til at lave de mursten og de tegltage, der præger vores byggeskik.
Alternativet er massiv import og transport af råstoffer over store afstande, som en direkte konsekvens af begrænsning af lokal og bæredygtig råstofudvinding.
- Det er derfor vigtigt, at råstofbranchen tager ansvar. Miljø, bæredygtighed og naturpleje er vilkår, der sætter rammerne for råstofudvinding. Så når man tager noget fra naturen, bør man forpligte sig til at levere tilbage i plus, og det vil sige med naturoplevelser og biodiversitet, pointerer Bjarne Overgaard og fortsætter:
- De mange forskellige søer, som opstår, når der graves efter sand og grus, er både rene og dybe, og der tilføres ikke næringsstoffer, så søerne indeholder udelukkende grundvand og regnvand. Og de er faktisk blandt de største landskabsforandringer, vi har set i flere årtier - og mange flere danskere fortjener at stifte bekendtskab med denne natur. brahe
