23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Målrettet fokus på de lukrative nicher

Kemp & Lauritzens køb af Lindpro er et naturligt led i den konsolideringsbølge, som skyller gennem bygge- og anlægsbranchen.

Men, det er også et udtryk for, at mange virksomheder i branchen har stigende fokus på at afstikke kursen for de kommende år. For MT Højgaard, som sælger Lindpro, har valget stået mellem enten at gøre Lindpro større og stærkere, eller at sælge fra og koncentrere sig om andre opgaver, hvor spidskompetencerne er mere solide. Og hvor konkurrencen måske ikke er så hård, som den er mellem teknikentreprenørerne i disse år.

De beslutninger, som Kemp & Lauritzen og MT Højgaard har truffet er derfor en konsekvens af hvordan de to virksomheder læser markedet.

Selvom man i traditionel forstand ikke kan kalde en landsdækkende og tværfaglig bred teknikentreprenør som Kemp & Lauritzen for en niche-virksomhed, så er formålet med opkøbet naturligvis at øge styrken og kompetencerne i en - om end meget stor - niche.

Det er tankevækkende, at Kemp & Lauritzen med overtagelsen af Lindpro "kun" forventer en markedsandel på omkring 10 pct. Det viser lidt om, hvor stor nichen er. Og det viser meget om, hvor mange virksomheder der kæmper om markedet.

Skal man overleve på et benhårdt konkurrencepræget marked, så handler det om konsolidering og det handler om målrettet fokus på virksomhedens spidskompetencer - uanset hvor brede eller snævre de måtte være.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093