LICITATIONEN MENER: Politi-ressourcer skal bruges rigtigt
Af Christian Brahe-Pedersen
Der må være en lang række ansatte i Rigspolitiet, som fik nervøse trækninger i går, da de hørte regeringens planer om en halvering af de ansatte i Rigspolitiet.
Det er regeringens oplæg til de kommende politiforhandlinger, som skal give politiet mulighed for at oprette 20 nye nærpolitistationer rundt om i landet og ansætte flere landbetjente. Alt sammen for at få politiet tættere på borgerne og skabe yderligere tryghed.
Med allerede planlagte besparelser og de nye udmeldinger fra regeringen er der tale om 900 færre stillinger i Rigspolitiet, der har 2.048 ansatte, hvoraf de 618 er politibetjente.
Rigspolitiet bistår blandt andet de lokale politikredse med specialistfunktioner som kriminalteknikere og efterforskning af cyberkriminalitet, ligesom PET er en del af Rigspolitiet.
Der er uden tvivl brug for langt flere betjente, og der kan sikkert skæres i antallet af civile ansatte i politiet. Men regeringen må i jagten på effektiviseringspotentialer ikke overse, at kriminaliteten bliver mere grænseoverskridende og frygten for hackerangreb er stigende.
Alt for ofte hører man om lang sagsbehandling og anmeldelser, der ikke bliver behandlet. Men politiets ressourcer skal også bruges rigtigt, og regeringen skal i den grad passe på med at skære i nødvendige specialistfunktioner.
For en politiuddannet it-specialist fungerer måske ikke lige så godt på gaden i Vestjylland som i en efterforskningssituation.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
