23948sdkhjf

NCC gør kantsten CO₂-neutrale

Entreprenørvirksomheden er begyndt at producere kantsten i profilbeton

In-situ støbte kantsten er kendt for både at være økonomisk fordelagtige og tidsbesparende at anlægge.

Nu viser nye beregninger, at de også udleder langt mindre CO2 end traditionelle kantsten. Derfor tager NCC skridtet videre for at gøre løsningen helt CO2-neutral

I 2017 blev de in-situ støbte kantsten i profilbeton et hit for NCC i Danmark. Her gik det op for kommuner og rådgivere, at løsningen både var dobbelt så hurtig at anlægge og til en betydelig lavere pris i forhold til traditionelle kantsten.

Siden da er der for alvor kommet gang i den amerikanske Gomaco-maskine, der lægger, armerer og støber den særlige kantsten på stedet i én arbejdsgang. En såkaldt NCC profilbeton kantsten.

Nu peger dugfriske beregninger fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) på, at der er endnu flere gevinster at hente ved de "nye" kantsten.

Kantsten af profilbeton
Løsningen er nemlig ikke bare effektiv og økonomisk fordelagtig. Den kommer også klimaet til gode, da man ved at anlægge kantsten af profilbeton frem for traditionelle beton kantsten kan reducere udledningen af CO2 markant.

- De opdaterede tal viser, at hvis man udskifter 1.000 meter kantsten langs vejen med traditionelle kantsten, så forbruger man 46 ton CO2. Vælger man derimod at udskifte samme strækning med vores NCC Profilbeton kantsten bruger man "kun" 8 ton CO2, siger Torben Nørlem, salgs- og entrepriseleder i NCC, i en pressemeddelelse.

Han understreger, at den helt store CO2-synder ved at anlægge traditionelle kantsten er mængden af beton, som bruges i fremstillingen af kantstenen. I den in-situ støbte kantsten, derimod, er det ikke nødvendigt at bruge så høje mængder beton, da NCC støber kantstenen direkte oven på den gamle kantsten eller direkte på asfalten.

Forærer kommunen træer
Hos NCC arbejder man målrettet med at reducere branchens miljømæssige fodaftryk ved blandt andet at tænke i klimavenlige løsninger på de danske veje. Derfor har NCC nu også taget skridtet videre med de in-situ støbte kantsten i profilbeton, så løsningen kan blive helt CO2-neutral.

- Når vi anlægger kantstenen, forærer vi kommunen et antal nåletræer, da nåletræer er særligt gode og hurtige til at suge CO2 ud af atmosfæren, siger Torben Nørlem.
brahe

Læs mere om: NCC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142