23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: En grøn førertrøje til hele landet

Valgkampen i 2019 var vel om nogen den mest grønne i Danmark nogensinde. Her tog klimaet for alvor dagsordenen, og der var ikke de grønne løfter, som ikke skulle indfris efter valget.

For alle partier både til venstre og højre side i folketingssalen har vel efterhånden indset, at Danmark skal være i førertrøjen, når det gælder grøn omstilling. Både for de kommende generationers skyld. Men også fordi der faktisk er gode muligheder for dansk erhvervsliv i grøn omstilling.

Danske bygninger står i forvejen for 40 pct. af det danske energiforbrug, og allerede her ligger der store muligheder, hvis der sættes ind med betydelig flere energirenoveringer. Ligesom der for byggematerialeproducenterne ligger forretningsmuligheder i mere grønne materialer.

Men grøn omstiling er ikke bare et erhvervsprojekt. Skal Danmark have en grøn førertrøje, skal alle dele af samfundet bidrage. Senest har Erhvervsministeriet åbnet for ansøgninger til den særlige Landdistriktspulje, hvor man kan søge om 10 mio. støttekroner til grøn omstilling og bæredygtig udvikling i landdistrikterne.

Samsø er et godt eksempel på et yderområde med en grøn førertrøje. Øen er selvforsynende med vedvarende energi. Og det er de her "små" initiativer, der i det store hele trækker Danmark i den rigtige retning.

Den grønne omstilling udføres ikke kun i de store byer. Den skal forplante sig til hele landet, så befolkningen automatisk tænker i en grøn retning. Det kan blive et sejt træk, men er omvendt også nødvendigt.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094