Misforståelse af CE-mærket kan få fatale konsekvenser

Hvis dansk byggeri fortsat skal være sundt, sikkert og af høj kvalitet, kan det europæiske mærke ikke stå alene, mener dagens debattører

Blandt bygherrer, rådgivere og entreprenører i den danske byggebranche florerer den misforståelse, at et CE-mærke på en byggevare betyder, at produktet er godkendt til at blive brugt i Danmark. Misforståelsen skyldes blandt andet, at det netop er tilfældet for de fleste andre produkter med CE-mærke, men altså ikke når det kommer til byggevarer. Og denne misforståelse kan have katastrofale konsekvenser og i værste fald betyde bygningsfejl, der kan koste mange millioner kroner at rette op på.

Der er oven i købet meget mere end spildte millioner på spil. Fejlantagelsen kan i værste fald desværre også påvirke kvaliteten, sundheden og sikkerheden i dansk byggeri, og den kan være fatal, når vi i fremtiden skal arbejde med genbrug og genanvendelse i byggeriet.

CE-mærkning af byggevarer er et uundværligt redskab, når vi skal handle byggevarer på tværs af landegrænser. CE-mærket sikrer fri bevægelighed af byggevarer på tværs af grænserne og skaber et fælles europæisk sprog til at udtrykke produkternes egenskaber. Det letter samhandel, men desværre er der fortsat en udfordring i opfattelsen af, hvad CE-mærket er, og hvad det ikke er.

Et CE-mærke på en byggevare er en produktdeklaration men betyder altså ikke, at byggevaren lever op til dansk lovgivning, eller at den egner sig til det, man vil bruge den til i Danmark. CE-mærket kan med andre ord ikke stå alene.

Byggeloven og alment teknisk fælleseje

I Danmark forventes det, at byggebranchen arbejder ud fra byggelovgivningen og det, der betegnes alment teknisk fælleseje, som er vejledninger, anvisninger og eksempelsamlinger om, hvordan et byggeri bliver, som vi gerne vil have det i Danmark. Alment teknisk fælleseje afspejler således forventningsniveauet til et dansk byggeri og bygger på mange års erfaringer, som vi har samlet op i Danmark - for eksempel i forhold til energi, varmeisolering, farlige stoffer og indeklima.

Men mange i branchen glemmer at have det almene tekniske fælleseje for øje, fordi de stirrer sig blinde på CE-mærket og tror, at det er nok. Det er dog sjældent (godt) nok. Vi stiller nemlig ikke de samme kvalitetskrav til byggeri overalt i Europa. En CE-mærket vægbeklædning med en brandklassifikation, som ikke lever op til kravene i alment teknisk fælleseje, kan dermed udgøre en brandrisiko, hvis den bliver brugt forkert. Og et CE-mærket vindue med en varmeisoleringsgrad på et niveau, der betyder, at det kan anvendes til alt byggeri i eksempelvis Italien, er måske kun godt nok til et staldbyggeri i Danmark.

Dyrt købte erfaringer

Erfaringer viser, at branchen ikke altid tænker sig lige godt om, når det kommer til at anvende byggevarer. Det går ud over kvaliteten, sundheden og sikkerheden, som vi har set flere eksempler på de senere år. Lad os bare nævne anvendelsen af MgO-plader som vindspærreplader - en anvendelse som desværre ikke var velegnet, og som har kostet byggeriets parter mange millioner kroner, retssager og imagetab. I mindre skala har Stående Byggepanel, der blev etableret for at imødegå fremtidige "MgO sager", via løbende videndeling og early warning allerede peget på andre materialer og konstruktioner, hvor byggebranchen skal være særlig opmærksom. Det gælder for eksempel brug af porebeton blokke, EPS Beton og dampspærrematerialer af genbrugsplast for blot at nævne nogle af de materialer, Stående Byggepanel har givet information om.

Cirkulær økonomi og nye materialer

Der kommer rigtig mange byggevarer ind på det danske marked, og det kan være svært for både bygherre, rådgiver og udførende virksomhed at gennemskue kvaliteten af dem, og om de er egnede til den anvendelse, man har tænkt sig. Her kan det være fristende at springe over, hvor gærdet er lavest og ikke søge yderligere dokumentation end CE-mærket. Vi oplever desværre, at det sker alt for ofte. Det er vi nødt til at lave om på, hvis vi skal sikre, at fremtidens byggeri i Danmark er sundt, sikkert og af høj kvalitet.

Udfordringen bliver ikke mindre i takt med, at vi ser ind i en fremtid, hvor genbrug og genanvendelse af byggematerialer kommer til at fylde langt mere. EU har netop lanceret en Green Deal strategi, der i de kommende år kommer til at sætte nye rammer for cirkulær økonomi. I Danmark skal der udarbejdes en tilsvarende strategi for cirkulær økonomi. Det stiller nye krav til dokumentation af de byggevarer, vi anvender, hvor lang levetid, kvalitet og sundhed vil være i højsædet. For at vi kan være klar til denne udvikling skal vi kunne dokumentere egenskaberne for fremtidens byggematerialer. Her er CE mærket ikke nok.

Note:

ETA-Danmark er et uvildigt organ, der godkender byggevarer.

CE er en forkortelse for Conformité Européenne. CE-mærkning er fabrikantens eller importørens angivelse af, at et produkt overholder EU-lovgivningen.