Skanska bruger 140.000 genbrugsmursten til 106 Hillerød-boliger
Kejserhaven er navnet på et nyt boligområde md 106 boliger i Hillerød, Skanska står bag. Projektet slår sig op på en bæredygtig profil med grønne sedum tage og solceller samt en stor, grøn gårdhave.
Og tilmed bliver byggeriet Skanskas første projekt i Danmark, hvor der anvendes upcyclede genbrugsmursten. De i alt 140.000 genbrugsmursten, som skal beklæde facaderne på to af bygningerne, er sten der er nedrevet fra et af Skanskas andre projekter.
Tirsdag den 28.januar blev det officielle første spadestik taget i fællesskab af direktører fra Skanska, entreprenøren HHM samt Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen.
– Byggebranchen står for en stor del af den samlede Co2-udledningen på verdensplan og vi har derfor et ansvar for at indtænke bæredygtige løsninger der kan reducere Co2-udledningen i vores projekter, siger Milo Larsen, projektchef ved Skanska, ifølge pressemeddelelsen.
Kejserhaven består af 106 lejligheder på mellem to og fire værelser fordelt på fem bygninger med et samlet areal på 8.900 kvm. Projektet bliver en blanding af ejerboliger og lejeboliger og alle lejligheder vil have altan eller privatgårdhave. Boligerne vil stå klar til indflytning medio 2021.
HHM er entreprenøren på projektet, der er tegnet af Årstiderne Arkitekter.
Mere om Kejserhaven:Fælles privat gårdhave, stor legeplads og elevator i alle opgange 106 lejligheder og 159 parkeringspladser 5 bygninger i 3-5 etager 8.900 kvm boligareal, fordel på 2,3 og 4-værelses lejligheder Bæredygtighed: genbrugsmursten, grønne sedum tage, solceller mm. Første etape: 30 ejerlejligheder til indflytning i juni 2021 Anden etape: 76 udlejningslejligheder til indflytning i september 2021 |