23948sdkhjf

Avis øger fokus på tømrer- og snedkermestrene

Mester Tidende cementerer sin position som et af byggeriets største og vigtigste medier

Mester Tidende, Licitationen - Byggeriets Dagblads søsterblad, som henvender sig til mestre inden for alle byggehåndværk, øger nu fokus på en af de største håndværksbrancher herhjemme, nemlig tømrer- og snedkerbranchen.

Det sker med et helt nyt og stort specialtillæg seks gange om året under navnet "Paskram", som i håndværkerfaget betyder, at noget er helt i orden.

- Tømrer- og snedkerbranchen er i hastig udvikling, og vi vurderer, at branchen har behov for et seriøst og målrettet abonnementsbåret medie, som tager udgangspunkt i branchens vilkår og muligheder, og som samtidig er i øjenhøjde med mestrene, siger redaktør Klaus Tøttrup, Mester Tidende.

Derfor er der fokus på både test af værktøj og håndværkerbiler, nye byggemetoder og -produkter samt på leverandører og producenter til branchen.

Med det nye specialtillæg vil Mester Tidende på et højt fagligt niveau orientere tømrer- og snedkermestrene om alt det, som sætter dem i stand til at agere effektivt på et omskifteligt og stærkt konkurrencepræget marked.

For at målrette tillægget til målgruppen og for at sikre et højt fagligt niveau har Mester Tidende indgået aftale med journalist Michael Rughede, som gennem de seneste 15 år har skabt tæt kontakt til branchen blandt andet som redaktør på et konkurrerende medie.

- Med Michael Rughede som tovholder har vi de bedste forudsætninger for at skabe et specialtillæg med indhold, som ingen andre medier i markedet kan matche.

Her kan tømrer- og snedkermestrene hente både faglig viden og inspiration om effektiv drift af virksomheden fra kontoret til byggepladsen, fremhæver Klaus Tøttrup og tilføjer, at selvom specialtillægget er målrettet mestrene, så må dygtige svende også gerne læse med.

Fuldblods B2B-medie
Tømrer- og snedker-specialtillægget "Paskram" udkommer første gang med Mester Tidende 24. februar.

- Mester Tidende har været på gaden i mere end 30 år som et fuldblods B2B-medie i byggeriet og dækker i dag byggebranchen med både den trykte avis, som udkommer 16 gange om året, en hjemmeside, et daglig nyhedsbrev samt LinkedIn og Facebook-portaler med stærkt stigende trafik, oplyser Klaus Tøttrup.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094